Af - 09/10-16 12:55; Opdateret: 09/10-16 13:26

Meddelelse til forsinkede flypassagerer: Det betaler sig at klageMeddelelse til forsinkede flypassagerer: Det betaler sig at klage

Passagerer har ventet i årevis, men nu er flyselskaberne langt om længe begyndt at punge ud for forsinkede og aflyste gange. Nye klagesager vil blive afgjort hurtigere, forudser direktør.

storybild

Det kræver tålmodighed, når ens fly er forsinket, men det kræver endnu mere tålmodighed, når man skal vente på at få sin berettigede kompesation. Nogle har snart ventet i fem år, men nu lander pengene. Endelig. (Billede: Scanpix/arkiv)

Det har taget tid, meget lang tid. Nogle flypassagerer har ventet siden 2012 på at få den kompensation for en stærkt forsinket eller aflyst flyafgang, som de har krav på, men nu er pengene endelig ved at lande på passagernes konti.

Firmaet Flyforsinkelse.dk, der har specialiseret sig i at hente kompensationen hjem på passagernes vegne mod at få en procentdel af kompensationen, har en bunke på cirka 1.000 afgjorte sager liggende, og nu har passagerne i 300-400 af sagerne endelig fået penge, oplyser Johan Fugmann, direktør for Flyforsinkelse.dk til metroxpress.

LÆS OGSÅ: SAS går til Højesteret - nægter passagerer erstatning

- Vi forventer, at resten vil have fået deres kompensation senest til marts 2017, siger han og tilføjer, at den gennemsnitlige klager vil få omkring 7.000 kroner tilbage.

Der er kommet skub i udbetalingerne, efter Højesteret i april i år afgjorde to principielle sager: Ifølge EU-reglerne har passagerne ret til en kompensation på op til 4.500 kroner per person, hvis flyet er mere end tre timer forsinket.

LÆS OGSÅ: Danskere snyder sig selv for fly-erstatning

Kun hvis der er tale ’ekstraordinære omstændigheder’ kan flyselskabet afvise at give kompensation. Flysekabet Primera Air tabte i Højesteret, som afviste, at tekniske fejl på fly er en ekstraordinær omstændighed. Det er kun forhold, som flyselskabet ikke selv har indflydelse på, for eksempel vejret, naturkatastrofer eller terror.

Primera Air har nu indgået en afdragsordning med Flyforsinkelse.dk. Johan Fugmann har en klar forventning om, at sagsbehandlingstiden bliver væsentlig kortere fremover.

LÆS OGSÅ: Lyn forsinkede fly - passagerer får over 100.000 kroner

- Med Højesteretsdommen vil mange selskaber være mindre tilbøjelige til at vise krav om kompensation. Men der vil formentlig stadig være selskaber, som laver en kalkule på, om det bedre kan betale sig for dem at afvise så godt somalle krav, og så møde de passagerer i retten, der selv eller gennem os tager kampen op.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress