Af - 01/02-16 04:00; Opdateret: 01/02-16 10:03

Hver anden ung der har problemer med tænderne undgår tandlægenHver anden ung der har problemer med tænderne undgår tandlægen

Antallet af unge, der ignorerer tandlægen og deres egne tandproblemer, stiger. Det viser en ny undersøgelse. Tandlægeforeningen vil have politikerne til at sætte egenbetalingen ned.

Bildstrecke im Grossformat »
- Det er langt fra altid, du kan mærke hul i tænderne, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, der er formand for Tandlægeforeningen, og som har egen klinik i Kolding. Ifølge Freddie Sloth-Lisbjerg skal man gå til tandlæge hvert 1-2 år. Hvis du har gode tænder og sjældent har problemer med tænderne, kan du godt nøjes med at aflægge din tandlæge et visit hvert andet år. Du skal børste tænder grundigt to gange om dagen i to minutter ad gangen. Dertil er det vigtigt, at du bruger en tandpasta med flouer i. Freddie Sloth-Lisbjerg oplyser, at nogle af de tandpastaer, du eksempelvis kan købe på apoteket, ikke indeholder flouer. Tandlægeforeningen har tidligere lavet undersøgelser, der viser, at unge ikke er helt så gode til at børste tænder, som de selv tror. - Unge har med sikkerhed bedre tænder end den ældre del af befolkningen, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Han forklarer også, at de unge, der går til tandlægen, har ikke de store tandproblemer. - To tredjedele af de unge patienter, jeg har i min tandlægestol, ikke har nævneværdige problemer. Derfor er det også synd, at unge vælger tandlægen fra, siger han. En undersøgelse, en tandrensning og eventuelt en flouerbehandling koster ifølge Freddie Sloth-Lisbjerg mellem 250-500 kroner. Hvis du skal have taget et røntgentbillede af dine tænder, bliver det i den dyre ende af Freddie Sloth-Lisbjergs prisoverslag. - Det er svært at sige, hvorfor det er gået så galt, men måske er forklaringen, at vi har udviklet en "curlinggeneration". Vi bliver nødt til at lære de unge, at de selv må tage ansvar for eget liv og sundhed, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Freddie Sloth-Lisbjerg fortæller, at der er mindre udeblivelse blandt de unge, der får emails og sms-påmindelse om, at de har en tandlægetid.

I hvor lang tid bør du børste tænder, og hvor ofte bør du gå til tandlægen? Det får du blandt andet svar på ved at klikke dig gennem galleriet.

Hovedpine, blod fra tandkødet og tænder, der ikke kan tygge uden at give smerter.

Det er nogle af de tandproblemer, som unge kæmper med. Men på trods af skrantende tænderne undgår hver anden ung mellem 18-25 år tandlægen. Langt de fleste af dem begrunder det med, at de frygter tandlægeregningen.

Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Tandforsikring står bag.

Freddie Sloth-Lisbjerg, der er formand for Tandlægeforeningen og har egen klinik i Kolding, siger, at det kan have store konsekvenser for de unges tænder:

- Konsekvenserne kan være tandpine, stærkt beskadigede tænder og tandkød, mistede tænder, dårlig tyggefunktion og måske tandbylder.

LÆS OGSÅ: 26-årige Mike har ikke haft råd til tandlægen i otte år

Metroxpress omtalte for et halvt år siden en lignende undersøgelse, der viste, at tandlægeregningen generelt afholdt en tredjedel af de unge fra at gå til tandlægen. I den nye undersøgelse er denne andel steget til hver anden.

Det undrer Freddie Sloth-Lisbjerg:

- Jeg kan ikke forstå, at de unge udskyder tandlægen, når en undersøgelse og en tandrensning ikke koster mere end mellem 250-500 kroner at få foretaget. Regningen bliver kun større af, at du bliver væk fra tandlægen, siger Freddie Sloth-
Lisbjerg.

Han medgiver dog, at egenbetalingen for enkelte unge i voksentandplejen bliver for høj, og det problem sender han videre til politikerne.

LÆS OGSÅ: Her er otte fejl med tandbørsten, der sker hver dag

Formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Liselott Blixt (DF) mener, at systemet burde være indrettet sådan, at alle havde råd til at gå til tandlægen.

- Vi skal skele til nabolandene, hvor man har en maksimalpris, siger Liselott Blixt.

Tandlægeforeningen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er nu blevet enige om, at overgangen fra kommunal tandpleje til voksen tandpleje skal fungere bedre, så de unge i større grad bliver hjulpet:

- Det kan for eksempel være, at vi gør noget ved, at man i dag, når man fylder 18 og forlader den kommunale tandpleje selv skal sørge for at få valgt sig en tandlæge. Vi ved nemlig, at det kun er 60-70 procent, der får valgt en ny tandlæge, siger Freddie Sloth-Lisbjerg og tilføjer:

- Vi vil gerne bidrage til at gøre det nemt at komme til tandlæge, men hverken regionerne, kommunerne eller tandlægerne kan påtage sig ansvaret for, at unge på grund af glemsomhed, sjusk eller prioritering ikke kommer til tandlæge.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress