Af - 11/11-15 10:36; Opdateret: 11/11-15 12:38

Gør et kup: Køb brugt uden for sæsonenGør et kup: Køb brugt uden for sæsonen

Køb havemøbler nu og vinterdæk til sommer. Der kan være mange penge at spare ved at købe brugt uden for sæsonen.

storybild

Havemøblerne skal bæres ind for vinteren. Mange af dem bliver sat til salg på dba.dk og andre steder lige nu. Det sender brugt-priserne ned. (Billede: polfoto/arkiv)

Det er måske ikke lige nu, du har allermest brug for havemøbler til terrassen eller altanen, en campingvogn eller en græsslåmaskine. Men der kan være gode penge at spare ved at købe den slags ting brugt netop nu, hvor vinteren står for døren, og mange ikke rigtig ved, hvor de skal gøre af tingene og derfor sætter dem til salg på Dba.dk eller andre steder.

Det betyder, at udbuddet er stort og efterspørgslen forholdsvis lav, og det sender priserne ned.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi eller iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

For eksempel kan man på dba.dk lige nu få et sæt havemøbler med seks stole og et bord i massivt, ubehandlet FSC-mærket teaktræ fra 'Royal Collection, Danish Tradition' for 800 kroner - før eventuel forhandling og afslag - mod en nypris på omkring 10.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Denne dyre ejendel sælger halvdelen af danskerne ikke videre!

- Det er ofte en rigtig god ide at købe sæsonvarer uden for sæsonen. For eksempel er der mange lækre flyverdragter til salg om foråret, når lille Silke ikke længere har brug for den, og mor ved ,at den er for lille til næste vinter. Ligesom mange sætter det havebord, som de alligevel slet ikke fik brugt hele sommeren – og måske var for stort - til salg efter sommeren, siger kommunikationschef hos DBA Sofie Folden Lund.

LÆS OGSÅ: Danske unge er genbrugshajer: Over halvdelen handler med brugte varer

Lige nu kan det også være en fordel at gå på jagt efter for eksempel motorcykler og legehuse, mens der til sommer er gode muligheder for at gøre et kup på for eksempel brændeovne, vinterdæk og skisportsudstyr.

Det viser en sæson-liste, som Dba.dk har udarbejdet for metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress