Af - 17/06-15 19:15

Ilva-kunder raser over dårlig kundeserviceIlva-kunder raser over dårlig kundeservice

Ilvas facebookside flyder over af vrede og utilfredse kunder, der ikke får deres varer leveret til tiden og efterfølgende ikke kan få kontakt til møbelfirmaet.

Bildstrecke im Grossformat »

Servicen er for tiden ikke i top hos boligfirmaet Ilva.

Fire timer i selskab med Ilvas ventetone. Det var, hvad Jesper oplevede, da han i tirsdags uden held forsøgte at kontakte Ilva. Han havde nemlig fået leveret en seng, der både manglede topmadras, og som også var i stykker.

- Det er mega frustrerende. Til sidst bliver det en joke. At jeg holdte ved i fire timer var for at statuere et eksempel, siger 28-årige Jesper Billegaard Olsen.

I telefonen blev han ind imellem mindet om muligheden for at skrive til Ilvas kundeservice. Men her lyder autosvaret, at der kan gå op til 14 dage, før man får svar.

Jesper Billegaard Olsen er langt fra den eneste, der har været vidne til Ilvas gemmeleg.

LÆS OGSÅ: Dyne-Larsen køber dansk butikskæde

26-årige Alexander Bøegh fik efter lidt forsinkelser leveret en skænk, der var ridset. Men Ilva var som sunket i jorden. Han holdte forgæves ud i halvanden time i Ilvas telefoniske kundekø. De sidste 45 minutter var han nummer ét i køen.

- Jeg tror kun, jeg rykkede op i kø, fordi de andre i køen før mig lagde på. Til sidst tog jeg selv ud med skænken, men de kunne ikke fortælle mig, hvornår jeg fik en ny. Det virker så latterligt. Det er tragikomisk, fortæller han.

LÆS OGSÅ: "Dårlig service": DSB læsser efterladte cykler af uden at registrere dem

Før begge fik deres (ødelagte) varer, oplevede de, at leveringen var forsinket, uden at Ilva oplyste dem om det. De skulle selv kontakte Ilva. Begge har forsøgt at maile, ringe og møde op i butikken.

Ilvas administrerende direktør Michael Christiansen forklarer, at Ilva har udskiftet deres it-system, og at systemet opførte sig anderledes, da det skulle fungere i alle butikker. Det har møbelbutikkens bestillingsvarer været utrolig hårdt ramt af.

Det er en hver direktørs mareridt.
Det siger direktøren og fortsætter:

- Men nu har vi opbygget et callcenter, men før det kom op at fungere, har vi virkelig ydet en dårlig service til vores kunder, hvilet jeg naturligvis beklager meget.

Michael Christiansen lover, at alle kunder nok skal få deres varer så hurtigt som muligt.

LÆS OGSÅ: Se Føtex-medarbejderes geniale svar på gamers klage over dårlig frugt

Hos Forbrugerrådet Tænk er jurist Lea Markersen meget forbavset over den manglende service:

Det er helt utilstedeligt, hvis man skal vente over to timer i en telefon, når man skal klage over manglende levering eller skal reklamere over en vare. Det skal man ikke acceptere som forbruger.
Det siger Lea Markersen, jurist hos Forbrugerrådet Tænk.

LÆS OGSÅ: TDC får kritik: Skjuler vigtig detalje i brev

LÆS OGSÅ: Rasende kunder skabte Imerco-kaos: 16.000 danskere prøvede at købe den samme vase

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress