Af - 27/04-16 15:27; Opdateret: 29/04-16 16:13

I disse lufthavne er parfumerne billigst og dyrestI disse lufthavne er parfumerne billigst og dyrest

Flyver du fra Kastrup, er det langt fra altid en god handel at købe parfume i taxfree-shoppen inden afgang. Se her, hvilke lufthavne der forhandler parfume billigst og dyrest.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du vil have billige parfumer, bør du tage til taxfree-butikken i London, viser en ny undersøgelse. Ud af 10 lufthavne er Danmark den femte dyreste taxfree-butik målt ud fra parfumepriser.

Kæmpe mængder af slik, alkohol i store flasker og kosmetik. Taxfree-forretningerne i lufthavnen indeholder mange forskellige varer, men butikkernes priser i de forskellige lufthavne er bestemt ikke ens.

Prisen på parfume varierer i gennemsnit med 29,5 procent alt efter hvilken lufthavn, du shopper duftevand.

Det har firmaet Dream Models, der er en beauty blog, som blandt andet laver prissammenligninger, fundet ud af. De har undersøgt 16 populære parfumer i ti taxfree-butikker i forskellige lufthavne rundt om i verden.

Konklusionen er, at London er den billigste lufthavn at shoppe parfume i, mens Wien og Budapest stiller med de dyreste priser. Kastrup er den femte dyreste lufthavn i undersøgelsen, målt på parfumepriser.

Interesserer du dig for forbrug og priser, og vil du opdateres med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

Det kom bag på os, at man i flere tilfælde kan spare 50 procent på parfumerne. Det betyder, at det absolut er værd at undersøge, hvilken af de lufthavne man skal rejse fra og til, som har de billigste parfumer.
Det siger Mads Phikamphon, der er partner i Dream Models til metroxpress.

Den største besparelse henter du ved at købe parfumen CK One Eau de Toilette Spray 100 ml i Berlin til 222 kroner. I Dubai kan præcis den samme parfume købes for 353 kroner, hvilket er 58,5 procent dyrere.

Der er dog også besparelser at hente i Københavns lufthavn, selvom lufthavnen i gennemsnit ikke forhandler de bedste priser:

København kommer tættest på at være billigst med parfumen DKNY Be Desired Eau de Parfum 50 ml. Her koster den 'kun' 396 kroner, og dermed er den kun 5,3 procent dyrere end det sted, den fås billigst.

Se undersøgelsen her.

LÆS OGSÅ: SAS genåbner skandinavisk rute til Bruxelles

LÆS OGSÅ: Udenrigsministeriet hørte aldrig om Snowden-fly

LÆS OGSÅ: Dyre øko-mærker til huden er fyldt med farlige parfumer

LÆS OGSÅ: Teenagepiger er i høj risiko for at få parfumeallergi

LÆS OGSÅ: Denne dulleparfume er god - mod myg!

LÆS OGSÅ: TV: Christopher eller Medina? Se hvem der lugter bedst (Og hvem der lugter af mand)

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress