Af - 20/05-15 10:27

Eksperter giver råd til at få det rette studiejobEksperter giver råd til at få det rette studiejob

Det kan være svært at finde et studierelevant job, så her giver to eksperter deres bedste råd.

storybild

(Billede: Polfoto/Caroline Baclig)

1. Søg ud over de opslåede job
- Min oplevelse er, at alt for mange studerende kun søger de studiejob, der er slået op. Det, tror jeg, er den største udfordring for dem, siger Lars Ulrik Jeppesen, karriererådgiver i CA.

Han siger, at de fleste, der får job, ikke får det gennem opslag, og at der er så mange ansøgere til opslagene, at chancen for at få arbejde på denne måde er relativt lille.

- De fleste får studiejobbet via netværk eller uopfordrede ansøgninger. Så hvis man sidder og venter på det perfekte jobopslag, kan man nemt komme til at vente forgæves. Imens tager de måske job som bartendere eller noget andet ikke studierelevant, og når de er færdige, mangler de noget relevans, siger han og forklarer, at man i stedet bør tage uopfordret kontakt til mulige arbejdsgivere.

LÆS OGSÅ: Helt vildt: To børn, et studium og tre studiejob

2. Ring og lav en aftale
Som oftest giver det bedre resultater at ringe end at skrive til de virksomheder, du gerne vil arbejde i. Her er det vigtigt at få fat i den person, der vil blive din chef, hvis du får drømmejobbet, siger Lars Ulrik Jeppesen:

- Sørg for, at arbejdsgiveren får alle informationer, der ville stå i et stillingsopslag. Når samtalen er overstået, laver man en aftale om, hvornår man skal følge op på det. Så får du i virkeligheden lov til at tage kontakt igen.

3. Vær klar over, hvad du sælger
- Uanset om det er danske eller udenlandske studerende, er det, jeg oplever oftest, at de tror, de ikke har noget at byde på, fordi de har siddet i kassen i Netto, arbejdet på et lager eller haft et andet job, der ikke har direkte relevans for deres studium, siger Jane Midtgård Madsen, karriererådgiver på Aarhus Universitet.

Hun fortæller, at erfarne læsere af cv’er generelt bruger omkring 20 sekunder på hvert cv. Derfor er det vigtigt at kende sin modtager. Lars Ulrik Jeppesen fra CA er enig.

- De erfaringer, du har, skal forklares i en kontekst, der giver mening for den arbejdsgiver, du søger hos. Hvis du har siddet i kassen i et supermarked, har du sikkert fået erfaring med kundeservice. Derfor skal du uddybe, hvordan de erfaringer, du har, kan bruges i det job, du søger, siger Lars Ulrik Jeppesen og tilføjer:
- Og så har man jo også en uddannelse. Her får studerende altså værdier og kompetencer med, man sagtens kan bruge i det private erhvervsliv.

LÆS OGSÅ: Debat: 'Pæne piger' kan godt give den fuld gas

4. Søg bredt og intensivt
Man skal ikke være bange for at få flere jobtilbud på én gang, mener Lars Ulrik Jeppesen. Han anbefaler faktisk at søge flere job ad gangen. Og når søgeprocessen, er i gang, skal man gribe chancerne, når de opstår.

- Vær åben omkring, hvad du søger, og brug dit netværk. Det kan være, at du sidder til tante Odas fødselsdag og snakker med en fjern slægtning, der kan hjælpe dig videre. Man ved aldrig, hvor jobbene kommer fra, siger Jane Midtgård Madsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress