Af Ritzau - 19/05-16 11:05; Opdateret: 19/05-16 14:21

Firma skal hjælpe Skat med skandaleramt skatterefusionFirma skal hjælpe Skat med skandaleramt skatterefusion

Dansk softwarevirksomhed skal levere ny løsning til Skat om refusion af udbytteskat.

storybild

Skat skal have et nyt system, der kan håndtere refusion af udbytteskat. (Billede: Free/Colourbox)

Skat får nu hjælp udefra til at få styr på de skandaleramte refusioner af udbytteskat.

Softwarevirksomheden Cbrain har indgået en aftale med Skat om at levere en løsning til refusion af udbytteskat, oplyser det København-baserede selskab.

- Det er et klassisk fagsystem, vi skal ind og løfte med et standardsystem, som vi videreudvikler, siger Cbrains administrerende direktør, Per Tejs Knudsen, til Ritzau Finans.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om hverken økonomi eller tidshorisont. Men vi skal levere hurtigst muligt, siger direktøren.

Løsningen skal ifølge Cbrain understøtte hele processen fra selvbetjening til kontrol og anvisning af udbetalinger. Den skal basere sig på selskabets såkaldte F2 sagsbehandling- og processtyring, som allerede bruges andre ministerier.

- Cbrain har opnået en solid succes med F2-produktet i ministerierne, hvor cirka halvdelen af de ministerielle departementer i dag anvender F2, siger Per Tejs Knudsen.

- Vi går ydmygt til opgaven, og der er ingen tvivl om, at vi gør det med respekt. Men vi tror på, at vi kan løfte den, siger Cbrains direktør.

Svindel med refusion af udbytteskat fra 2012 til 2015 formodes at have kostet den danske statskasse 9,1 milliarder kroner.

Udbetalingerne blev stoppet i august 2015, da det kom frem, at Skat i årevis havde udbetalt milliarder uden at kontrollere, at de, der modtog udbetalingerne, havde krav på dem. Udbetalingerne blev genoptaget i marts i år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress