Af Ritzau - 06/06-16 09:54; Opdateret: 06/06-16 11:24

Mange købere presser mindstepris på Dong-aktier i vejretMange købere presser mindstepris på Dong-aktier i vejret

Der er så meget rift om Dong-aktier forud for børsnotering, at mindsteprisen sættes i vejret.

storybild

Dong Energy bliver mindst 91,9 milliarder kroner værd, når selskabet går på børsen, erfarer Børsen og TV2. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Aktierne i Dong Energy er så populære forud for børsnoteringen, at kursintervallet for tegningen af Dong-aktier er blev indsnævret. Det oplyser kilder tæt på forløbet til dagbladet Børsen, ligesom TV2 erfarer det samme.

Intervallet var oprindeligt 200-255 kroner for en aktie, men bankerne bag børsnoteringen har løftet bundniveauet, så intervallet er 220 til 255 kroner for en aktie.

Det betyder ifølge Børsen, at Dong nu står til at være mindst 91,9 milliarder kroner værd, hvor den laveste pris hidtil har været på 83,5 milliarder kroner.

Udmeldingen er et sikkert tegn på, at der er rift om aktierne, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

- Dong har sat en vare til salg og har nogle investeringsbanker til at stå for salget. Bankerne melder det her ud for at give et indtryk af, hvordan ordrebogen ser ud.

- Det betyder alt andet lige, at bankerne har en særdeles god fornemmelse, for at efterspørgslen er høj, siger Per Hansen.

- Man kan godt hævde, at udbudsprisen er blevet hævet, fordi den nedre ende af udbudsintervallet er steget med ti procent. På den anden side er det også legitimt at antage, at det aldrig var realistisk, at aktien skulle skæres på kurs 200, siger han.

Dong Energy har første handelsdag på fondsbørsen i København torsdag.

Samlet sælger Dong Energys ejere op mod 17,4 procent af aktierne i selskabet til nye investorer.

Dong Energys vej til børsen startede i 2014, da staten solgte en del af sin aktiepost i selskabet til blandt andre investeringsbanken Goldman Sachs.

Ved salget i 2014 var Dong værdisat til 45 milliarder kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress