29/03-16 08:03

Analytiker: Amerikansk nej er en lussing for LundbeckAnalytiker: Amerikansk nej er en lussing for Lundbeck

De amerikanske myndigheder har ikke godkendt en afgørende effekt af Lundbecks lykkepille Brintellix.

storybild

Lundbeck har fået afslag på en vigtig ansøgning i USA. (Billede: Free/Logoer, Hovedkvarter Og Bygninger)

De amerikanske sundhedsmyndigheder tænker ikke som Lundbeck, hvilket kan blive en dyr fornøjelse for det Valby-baserede medicinalselskab.

Natten til tirsdag fik Lundbeck således afslag på, at antidepressivet Brintellix hjælper patienter til at fungere bedre i hverdagen. En effekt på såkaldt kognition.

- Det er en spand koldt vand i hovedet på Lundbeck, det er der ingen tvivl om.

- Jeg skal hjem nu og skære i mine forventninger til, hvor meget Lundbeck i bedste fald kan tjene på Brintellix og også på, hvor hurtigt salget vil vokse, siger analytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Brintellix er et af Lundbecks nye håb efter patenterne på de antidepressiver, der gennem nullerne postede milliarder og atter milliarder i Lundbecks kasser, udløb.

Et middel som Brintellix, der er på patent, er langt dyrere end kopimedicin. Derfor skal de gerne kunne nye ting og på den måde bevise deres værdi.

Med Brintellix har en af de helt store pointer været, at stoffet forbedrer kognitionen i patienter med depression. Kognition er evnen til at løse simple opgaver og fungere. Men den effekt har de amerikanske sundhedsmyndigheder altså ikke godkendt.

- Det var en måde, som Lundbeck kunne differentiere Brintellix fra andre midler på. Havde man fået ja til dette her, så ville man kunne markedsføre denne her effekt hårdt.

- Når man ikke kan det, så mister man en kant i forhold til de konkurrerende midler. Det er vigtigt at have, for det er et meget konkurrencepræget marked, siger Søren Løntoft.

Ludnbecks tidligere topsællert Cipralex solgte, da det gik bedst for 5,9 milliarder kroner om året. Siden patentudløbet er det faldet til 2,6 milliarder kroner, og faldet fortsætter med samme hastighed i år.

Brintellix kom på markedet for i slutningen af 2013. I 2015 solgte Lundbeck Brintellix for 629 millioner kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress