Af Lasse Cato - 19/08-15 13:13

Flere studerende får deres studiebøger på ulovlig visFlere studerende får deres studiebøger på ulovlig vis

Over de senere år er antallet af danske studerende, der bruger piratkopierede lærebøger, steget.

storybild

Nyt semester betyder nyt pensum, og nyt pensum betyder udgifter til en masse nye studiebøger. For nogle studerende i hvert fald. Der er nemlig en del danske studerende, der har vurderet, at det bedre kan betale sig at få fingrene i bøgerne på ulovlig vis. Og antallet af piratkopierede lærebøger er steget over de seneste år, lyder det fra de danske forlæggeres brancheorganisation.

- På baggrund af de fortællinger, vi får fra markedet, kan vi se, at det er noget, der foregår, og helt sikkert er noget, der foregår i stigende omfang – hvilket er en konsekvens af, at der kommer flere digitale platforme, siger Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen.

LÆS OGSÅ: PowerPoint til eksamen er ikke useriøst

Selv om Forlæggerforeningen holder øje med udviklingen på området, har den ikke et klart billede af omfanget af piratkopiering, når det gælder studiebøger. Christine Bødtcher-Hansen fortæller, at selve delingen af de ulovligt kopierede bøger nemlig som oftest foregår i lukkede netværk som Facebook-grupper og på Dropbox og dermed er svær at spore.

Det sker dog med jævne mellemrum, at folk med kendskab til denne form for fora kontakter Forlæggerforeningen og dens medlemmer, og antallet af disse henvendelser er stigende. Derudover kan virksomhederne mærke stigningen på deres omsætning. En af de virksomheder, der er påvirket af udviklingen, er Academic Books, Danmarks største akademiske boghandel.

LÆS OGSÅ: De slap ind på landets sværeste uddannelse

- Piratkopiering af studiebøger er helt klart noget, der bliver vildere. Vi sælger både online og i butikker, og salget er faldet begge steder, selv om mængden af studerende stiger, fortæller Sabrina Vitting-Seerup, kommunikations- og marketingsansvarlig i Academic Books, og tilføjer, at en del af faldet også skyldes et øget marked for brugte bøger, hvilket naturligvis er helt lovligt.

For at komme piratkopieringen til livs tager Forlæggerforeningen fat i de ansvarlige og gør dem opmærksom på lovgivningen, når de får kendskab til sager, hvor studiebøger bliver ulovligt kopieret og delt. Det er sjældent, at der følger et retsligt efterspil, men i 2014 gik politiet ind i en sag mod et firma, der systematisk solgte adgang til piratkopierede lærebøger.

LÆS OGSÅ: Flere og dygtigere unge vil være lærere

Forlæggerforeningen er desuden gået i gang med et pilotprojekt i samarbejde med en arbejdsgruppe på Roskilde Universitet, der skal skabe dialog med de studerende for at give dem en bedre idé om, hvad de egentlig må og ikke må, når det kommer til kopiering. Det er vigtigt at komme den ulovlige kopiering til livs, da udviklingen presser udgiverneaf lærebøger, fortæller Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen. For selv om der endnu er nogle år til, at markedet bliver helt underløbet, vil yderste konsekvens være, at det ikke længere vil være rentabelt at lave danske studiebøger.

- Vi har et følsomt marked, når det er så lille, så der skal ikke meget til før det ikke kan svare sig at skrive lærebøger på dansk, siger Forlæggerforeningens direktør.

LÆS OGSÅ: Over halvdelen af de danske studerende er stressede

Vil du vide mere om reglerne for kopiering af lærebøger, hjemmesider og opgaver, kan du finde informationer på både Kulturministeriets hjemmeside, Kum.dk, og Forlæggerforeningens hjemmeside, Danskeforlag.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress