16/03-16 19:03

Tivolis top tæt på fordobler lønningsposenTivolis top tæt på fordobler lønningsposen

Tivolis direktører kan glæde sig over en pæn lønstigning i 2015, hvor den gamle haves overskud også steg.

storybild

Tivolis administrerende direktør Lars Liebst og hans kollegaer i Tivolis direktion kunne glæde sig over et markant lønhop i 2015. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Generelle lønstigninger, en ny direktør og en farvel-bonus i millionklassen har løftet Tivolis ledelses lønninger markant i 2015. Det viser regnskabet fra Tivoli A/S, der blev præsenteret onsdag.

Samlet steg aflønningen til direktionen fra 12,5 millioner kroner i 2014 til 20,9 millioner i 2015. Det er en stigning på 40 procent.

Bag den markante stigning ligger en lønstigning til administrerende direktør Lars Liebst på fem procent til 8,9 millioner kroner. Hans bonus steg med 200.000 kroner til 4,4 millioner kroner.

I 2014 steg Lars Liebst bonus med 1 million kroner, og på det tidspunkt sagde bestyrelsesformand Jørgen Tandrup, at den maksimale bonus nu var nået.

- Ud over resultatbaserede bonusprogrammer for direktionen og de ledende medarbejdere, har Tivoli A/S ingen andre incitamentsprogrammer, eksempelvis aktieoptionsprogrammer eller lignende, skriver Tivoli.

En af de mest tungtvejende grunde til, at den samlede lønningspose til direktionen er steget markant er, at tidligere økonomidirektør Claus Dyhr frivilligt valgte at forlade selskabet for at "søge nye udfordringer".

Han forlod Tivoli første september 2015 og har fået 4,3 millioner kroner med i "fratrædelsesgodgørelse". Det er 300.000 kroner mere, end han fik for alt sit arbejde i 2014, og bringer hans samlede lønpose for 2015 op på 7,1 millioner kroner.

- Der er aftalt fratrædelsesordninger for direktionen på henholdsvis 1,5 år og 1 år, og der er ikke nogen fastholdelsesordninger, skriver Tivoli i regnskabet.

Der ud over kommer, at den nye økonomidirektør Andreas Morthorst har fået 1,2 millioner kroner for fire måneders arbejde og at Elisabeth Milton Hemmingsen er indtrådt i direktionen som kommerciel direktør.

Det arbejde indbragte hende 3,7 millioner kroner i 2015.

Siden 2010 er aflønningen af direktionen i Tivoli steget fra 5 millioner kroner. Siden 2012 er den fordoblet fra 10,5 millioner kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Tivolis bestyrelsesformand Jørgen Tandrup omkring den markante lønstigning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress