31/03-16 17:07

Høreapparater var igen C20's bedste bud i martsHøreapparater var igen C20's bedste bud i marts

Pengene ynglede mest i William Demant-aktien i forårets første måned i C20 efter et godt årsregnskab.

storybild

Høreapparatmageren William Demant klarede sig godt på børsen i marts. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

William Demant Holding var det bedste sted at placere sine sparepenge i aktieindekset C20 i marts, hvor høreapparatsaktien steg i alt 10,3 procent.

Dermed klarede selskabet, der laver Oticon-høreapparater, sig bedre end samtlige andre aktier i det danske eliteindeks. I februar var det et andet høreapparatselskab, GN Store Nord, der klarede sig bedst i C20.

William Demants årsregnskab for 2015, der blev afleveret 1. marts, ved med til at sende investorerne mod Smørum-selskabet.

- Kursstigningen i William Demant-aktien blev udløst af et udmærket regnskab, som siden er efterfulgt af et positivt nyhedsflow fra branchen.

- Og så er investorerne uden tvivl opmærksomme på, at selskabet er lige på trapperne med en helt ny familie af høreapparater, som selskabet selv forventer bliver et positivt bidrag til væksten i andet halvår 2016, forklarer analytiker Mikkel Duus-Hansen fra Spar Nord.

TDC lå næsten side om side med William Demant i toppen takket være en stigning på 10 procent.

Der var dermed tale om lidt af et comeback til teleaktien, der fortsat er den, der har klaret sig dårligst over de seneste 12 måneder med et fald på mere end 35 procent.

Generelt stod marts i udbytternes tegn, da hele ti af de 19 aktier i C20 Cap-indekset - hvor Mærsk er repræsenteret to gange - betalte penge ud til aktionærerne for de gode resultater i 2015.

Det var med til at begrænse det toneangivende danske indeks til en marginal stigning på 0,2 procent set over måneden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress