Af - 20/05-15 11:31

Fordomme: På RUC er snobrødskultur en god tingFordomme: På RUC er snobrødskultur en god ting

På sin vej gennem landets uddannelser er fordomsstafetten nået til Sambach på RUC.

storybild

Oscar Hannibal Højsteen går på fjerde semester på RUC. (Billede: Lasse Bak Mejlvang)

Ville I helst have gået på Københavns Universitet eller CBS, men kunne ikke komme ind og derfor er endt på RUC?

- Det er ikke tilfældet. Jeg tror, at KU’erne og CBS’erne har en drøm om, at man hellere ville have været dem. Jeg tænker, at RUC er for dem, der gerne vil undgå den konservative undervisningsmølle eller i hvert fald komme igennem den med sjælen i behold. Man får et meget fint, teoretisk grundlag på de andre uddannelser, men man får ikke noget praktisk erfaring. Det gør man herude, hvor der bliver lagt meget vægt på, at man skal ud at lave noget praktisk, ud at møde folk og ud at være kritisk.

LÆS OGSÅ: Jakkesæt og aktiesnak er en del af hverdagen på IB

Er fremtidsplanen for jer at arbejde på kommunebiblioteket eller være på understøttelse, når uddannelsen er færdig?

- Lige nu er vi jo alle sammen på understøttelse i form af SU, og kommunebiblioteket ser jeg egentlig ikke noget galt i at arbejde på. Vi går ikke kun efter penge og prestige, men vil også gerne ud og lave noget godt sammen med mennesker. Personligt sigter jeg dog efter noget andet end kommunebiblioteket, men man kan sige, at når nogle af CBS’erne bare skal lave regnskaber i et lille firma efter uddannelsen, så vil jeg hellere arbejde på kommunebiblioteket.

Ved I alle sammen, hvor meget hvedemel der skal bruges til et kilo snobrød?

- 700 gram til et kilo dej. Man kan nu også putte noget speltmel i og lave den helt glutenfri. Snobrødskultur er nok et selvopfundet begreb, men fordommen kommer nok af det gamle billede af RUC, hvor vi sidder i rundkreds, holder i hånd og taler om følelser. Og det gør vi jo sådan set stadigvæk. Man starter gerne gruppemøderne med at holde en lille følelsesrunde, hvor man lige snakker om, hvordan man har det i dag. Sådan undgår man mange konflikter, for man ved, hvis der er en, der har det dårligt. Hvis jeg er ved at bide hovedet af en anden person, er det, fordi jeg ikke har det godt i dag.

Hvem giver du stafetten videre til?

- Performance-design her på RUC. Vi kan ikke lide at pege fingre ad andre studier – vi vil hellere pege fingre ad os selv. Mit billede af Performance-design er, at de uddanner sig til at være cand.gøgl, da det er en uddannelse for folk, der godt kan lide at holde og planlægge fester. Eller folk, der godt kan lide at arrangere museumsrundture. En fordom er, at det ikke er en helt seriøs uddannelse, men at deres eksamener foregår med Power Point-show. Med hensyn til deres fremtidsudsigter tænker jeg, at de alle sammen må regne med at få job på lokale museer. Og med hensyn til selve uddannelsen: Er det egentlig ikke bare et fag fra en erhvervsakademiuddannelse, der er rykket på universitetet?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress