Af - 29/02-16 14:25; Opdateret: 29/02-16 15:01

Teleselskab smider bombe: 205.000 kunder kan miste deres telefonnummerTeleselskab smider bombe: 205.000 kunder kan miste deres telefonnummer

Over 200.000 danske taletidskort-kunder står snart uden telefonnummer.

Bildstrecke im Grossformat »

Telenor nedlægger hele sin taletidskortforretning. Konsekvens: over 200.000 kunder kan snart stå uden telefonnummer.

Telegiganten Telenor kapper snart forbindelsen til sine 205.000 taletidskortkunder i Danmark. Hvis kunderne intet foretager sig, vil de snart stå uden telefonnummer. Det fremgår af en pressemeddelel se fra Telenor.

Efter den 31. marts i år vil kunderne ikke længere kunne tanke ny taletid på deres kort. Ubrugt taletid vil kunne benyttes, men kun indtil kortenes gyldighedsperiode, som varierer fra produkt til produkt, udløber. Derefter er telefonen død.

LÆS OGSÅ: Her får du det billigste abonnement med fri tale, sms og mms

Hvis kunderne ønsker at beholde det telefonnummer, der er knyttet til taletidskortet, skal de – inden gyldighedsperioden udløber – henvende sig Telenors eller CBB's kundeservice og bestille flytning til et abonnementsprodukt. Alternativt kan man - ligeledes inden gyldighedsperiodens udløb - flytte sit nummer til et andet teleselskab.

Telenors beslutning om nedlægge taletidskort-forretningen skyldes ikke regeringens bebudede plan om, at teleselskaberne igen skal logge brugernes færden, men ganske enkelt, at taletidskortene er blevet en underskudsgivende forretning.

LÆS OGSÅ: Træt af stor mobilregning? Ny hjemmeside viser hvordan du sparer penge

- Brugerne af taletidskortene er anonyme, og vi har derfor ikke mulighed for at komme i dialog med kunderne og tilbyde dem hverken rådgivning eller nye digitale tjenester. Dertil kommer, at konkurrencen på taletidskort er så hård, at vi ikke længere tjener penge på den del af forretningen. Derfor har vi besluttet at stoppe med at sælge taletidskort, siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

LÆS OGSÅ: Her kan du købe din iPhone 6s billigst med abonnement

Telenor stopper med at sælge disse taletidskort: Telenor Taletid, CBB Mobil Taletid, One Mobile og Colour Mobile.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress