Af Ritzau - 27/05-16 09:39

Hårdt forår holdt Matas tilbageHårdt forår holdt Matas tilbage

Matas havde langt fra et kanonår sidste år. Kunderne lægger færre kroner i butikkerne og vinteren skuffede.

storybild

Matas' 2015/16 var langt fra en større fest. (Billede: Free/Matas)

Den kendte kæde Matas har ikke megen vækst at vise frem i sit regnskab for perioden 2015/16, der sluttede med marts. Kunderne købelyst skal man kigge langt efter og specielt de første tre måneder af året var hårde for forretning.

Det skriver Matas i sit regnskab, der viste et lille fald i omsætningen til 3,4 milliarder kroner. Driftsresultatet var også på retur, mens nettoresultatet steg til 365 millioner kroner på grund af færre renteudgifter.

- Væksten var fortsat positivt påvirket af udviklingen i den gennemsnitlige transaktionsstørrelse, men blev modvirket af et lavere antal transaktioner, skriver Matas i regnskabet.

- En fremgang i onlinesalget på over 25 procent i forhold til året før påvirkede omsætningsudviklingen positivt i regnskabsåret.

Specielt regnskabsperioden fjerde kvartal, de tre måneder op til april, var skidte for Matas med et omsætningsfald.

- Det lavere niveau kan primært tilskrives dårligere salg på enkelte salgsdage i perioden omkring påske og skal ses i sammenhæng med den høje vækst i samme periode året før.

- Samlet set vurderes det, at værdien af markedet for produkter inden for skønhedspleje, personlig pleje og sundhed viste en meget svag vækst i 2015/16, og at koncernen fastholdt sin overordnede markedsandel, skriver Matas.

For 2016/17 venter Matas ikke, at den træge udvikling vil blive vendt til tumultariske jubelscener.

- De finansielle forventninger til 2016/17 er baseret på en forventning om et svagt stigende forbrug, fortsat intensiveret konkurrence og ingen eller en meget lav prisudvikling, skriver Matas.

Matas-aktien falder to procent efter regnskabet. Aktien har siden børsnoteringen enkelte gange været oppe omkring 160 kroner, men handler i 123,5 kroner, ikke langt fra det, den blev sendt på børsen til.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress