Af - 20/05-15 06:32

Flere udlændinge på 'hele' danske uddannelserFlere udlændinge på 'hele' danske uddannelser

Nye tal viser, at andelen af internationale studerende på danske uddannelser fortsat stiger.

storybild

Internationale studerende i Aarhus. (Billede: Polfoto/Gregers Tycho)

Mere end ni procent af alle studerende i Danmark var i 2013 internationale studerende, der var i gang med hele videregående uddannelser. Det vil sige, at de ikke blot var i Danmark på udveksling for en afgrænset periode, men med henblik på at tage en uddannelse fra start til slut. Dermed fortsætter en syv år lang stigning i andelen af denne gruppe studerende, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

De seneste måneder har der været diskussion om, hvorvidt Danmark bør acceptere et stort antal internationale studerende, men Gritt B. Nielsen, lektor i pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet, mener, at der bør skiftes fokus i debatten.

LÆS OGSÅ: Amerikanske studerende vrimler til København

- Det kan aldrig være en målsætning i sig selv at få hverken flere eller færre studerende fra andre lande. Debatten må binde sig op på nogle kvalitative vurderinger af uddannelserne, siger hun.

Lektoren ønsker, at uddannelsesledere og politikere i højere grad ser på, hvordan de danske uddannelser kan få det maksimale ud af alle studerende. Og det kan kræve, at der bliver igangsat nye initiativer.

- Det kan være alt fra at lave studieprincipper som roterende studiegrupper, så man lærer hinanden at kende på kryds og tværs, til at integrere dem bedre i universitetspolitiske organer eller skabe flere sociale arrangementer og fysiske steder, hvor man kan mødes, siger hun og tilføjer, at jo bedre studiemiljø man skaber, jo større mulighed er der for et frugtbart læringsudbytte for alle studerende, samt for at de udenlandske studerende bliver i Danmark efter uddannelsen.

LÆS OGSÅ: Her er ranglisten: Så gode er de danske universiteter

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at lektoren har en pointe. Hun fremhæver, at regeringen har iværksat flere programmer for at forbedre kvaliteten af videregående uddannelser, men medgiver, at man fortsat kan arbejde på at bruge nye metoder i den internationale undervisning:

- Dansk forskning klarer sig virkelig godt, så vi skal bevare de særligt danske styrker, og samtidig skal vi lære af internationaliseringen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress