11/03-16 18:57; Opdateret: 11/03-16 19:45

Nu kan du se om du får penge tilbage i skatNu kan du se om du får penge tilbage i skat

Skat åbner for årsopgørelsen før tid, så det fredag aften er muligt at se, om der er penge på vej eller ej.

http://giphy.com/gifs/BillionBackRecords-get-your-billion-back-records-hr-block-5fBH6z8aMV1RbA4FaSc

Har du betalt for meget eller for lidt i skat i 2015 - eller går regnskabet op? Det kan man allerede få svar på fredag aften, hvor Skat har åbnet for årsopgørelsen 2015.

Officielt er det først på mandag, at årsopgørelsen for 2015 er klar. Men allerede fredag aften er det muligt at få et kig på sit personlige skatteregnskab for 2015. Det oplyser Skat i en pressemeddelelse.

- Vi er allerede nu klar til at afprøve brugen af systemerne og har derfor valgt at åbne før planlagt for de mange interesserede borgere, siger Claus Middelboe Andersen, der er underdirektør for it i Skat, i meddelelsen.

- Vi bruger weekenden på at sikre, at alt virker, som det skal, og for at få finjusteret vores systemer, tilføjer han.

Det kan dog godt blive nødvendigt at ruste sig med tålmodighed, hvis man vil tjekke årsopgørelsen allerede fredag eller i weekenden. For erfaringerne fra tidligere år viser, at der bliver tryk på Skat.dk.

- Da vi bruger weekenden som testperiode, kan borgerne måske opleve, at systemet kommer til at køre ustabilt.

- For at sikre, at alle får en god oplevelse, når de er logget ind i TastSelv, er der etableret en kø-funktion, der fortæller, hvornår man kan forvente at komme ind, siger Claus Middelboe Andersen.

Kø-funktion skal sikre, at der ikke lukkes flere ind ad gangen, end systemerne kan håndtere.

Rummer årsopgørelsen store overraskelser, og er man i tvivl om noget, sidder medarbejdere fra Skat klar til at besvare spørgsmål over telefonen fra mandag klokken 09. I den første uge vil Skats telefoner være åbne fra klokken 09 - 20.

Mere generelle spørgsmål kan dog stilles på Facebook og Twitter allerede i weekenden, hvor Skats ansatte svarer på spørgsmål både lørdag og søndag fra klokken 10 - 16.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress