25/02-16 10:43

Lauritz' grundlægger vil være verdens størsteLauritz' grundlægger vil være verdens største

Lauritz.com overvejer en børsnotering, så man kan få kapital til at bliver den største i verden på sit felt.

storybild

Lauritz.com overvejer en børsnotering for at rejse penge til fortsat ekspansion. (Billede: Free/Lauritz.com)

Lauritz.com er vokset markant de seneste år. Det vil grundlægger og bestyrelsesformand Bengt Sundström fortsætte med, og derfor leder selskabet efter "strategiske alternativer", eventuelt en børsnotering.

Det betyder, at Lauritz.com vil rejse penge enten ved at sælge forretningen eller børsnotere den.

- Vi vil gerne være endnu større. Vi skal op på førstepladsen og blive størst i verden inden for onlineauktioner.

- Det vil kræve en større base og en større ekspertise. Derfor skal vi bruge mange flere penge, siger Bengt Sundström.

For nuværende står alle muligheder officielt åbne i forhold til, om pengene bliver rejst via en kapitalfond eller en børsnotering.

- Vi kigger selvfølgelig på alle muligheder. Det eneste, der er sikkert, er, at min kone og jeg gerne vil fortsætte med at drive selskabet, siger Bengt Sundström.

Det lugter dermed ikke af en kapitalfond, da en sådan fond som oftest vil have en aktiemajoritet, så man har kontrol over beslutningerne i investeringen.

- Vi vil gerne beholde kontrollen med selskabet, og det tror jeg også, at det ender med.

- Men man ved jo aldrig. Alting er til salg, hvis prisen er rigtig. Hvis nogen kommer og vil købe 70 procent til en fantastisk pris, så lukker vi da ikke døren på forhånd. Vi har lært af politikerne, at man aldrig skal sige aldrig, siger Bengt Sundström.

Hvem end det bliver, skal de forvente at blive del af et selskab, der har mere fokus på vækst end på at øge overskuddet. Lauritz.com er vokset med gennemsnitligt 33 procent om året i 15 år.

- Det er sket med sorte tal på bundlinjen. Men vi kommer ikke til at blive et dividende-selskab i den overskuelige fremtid. Vi skal vokse, siger Bengt Sundström.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress