Af Ritzau - 15/04-16 16:01; Opdateret: 15/04-16 16:46

Salg af B&O til kinesisk selskab går i vaskenSalg af B&O til kinesisk selskab går i vasken

B&O's aktie styrtdykker efter manglende købstilbud fra kinesisk rigmand bag selskabet Sparkle Roll.

storybild

Den kinesiske milliardær Qi Jianhong, der ejer selskabet Sparkle Roll, har ikke givet et bud på B&O. (Billede: Polfoto/Simon Fals)

Aktierne hos det historiske danske erhvervsselskab Bang & Olufsen er sendt i bund, efter et manglende købstilbud fra en kinesisk rigmand.

Tidligere har den kinesiske milliardær Qi Jianhong, der ejer selskabet Sparkle Roll, ytret, at han ønskede at købe aktiemajoriteten i Bang & Olufsen.

Men da der fredag var deadline for købstilbud, var der intet bud fra Jianhong. Det skriver B&O i en fondsbørsmeddelelse.

I meddelelsen lyder det, at B&O havde fået flere indikationer på, at Sparkle Roll ville nå en afklaring om offentliggørelse af et købstilbud inden den seneste deadline 15. april.

Men eftersom købstilbuddet ikke er kommet, lukker B&O's bestyrelse nu for muligheden for en handel.

- Eftersom Sparkle Roll ikke har forpligtet sig til at offentliggøre et købstilbud på alle aktierne i Bang & Olufsen og ikke har sandsynliggjort sin evne til at fremsætte sådan et købstilbud, har bestyrelsen i dag besluttet at informere Sparkle Roll om, at man opfatter dialogen vedrørende et potentielt købstilbud som ophørt, skriver selskabet i meddelelsen.

Allerede i sidste uge skrev Bloomberg News, at de erfarede, at Qi Jianhong ikke længere skulle se behov for fuldt ejerskab.

Men fredagens fondsbørsmeddelelse om, at salget nu er endeligt aflyst, sender alligevel B&O aktien mod bunden på den københavnske fondsbørs - den falder med 7,6 procent til 71 kroner.

Kineseren Qi Jianhong har af flere omgange opkøbt aktier i B&O, så hans selskab i sidste uge opnåede en ejerandel på 18,7 procent.

Derefter kom det dog frem, at han højst ville betale omkring 70 kroner per aktie for at udbygge sin ejerandel i Struer-koncernen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress