Af - 06/09-16 20:23; Opdateret: 08/09-16 17:18

Danske universiteter styrtdykker på verdensranglisteDanske universiteter styrtdykker på verdensrangliste

Tre danske universiteter har mistet agtelse, mens Københavns Universitet og DTU går frem.

storybild

Det er blevet mindre fornemt at gå på danske universiteter. (Billede: Scanpix/Kasper Palsnov)

De danske universiteter er på vej ned ad bakke.

Det vurderer QS World University Rankings, som især er hårde mod Syddansk Universitet i deres seneste analyse, som netop er blevet offentliggjort.

På deres liste over verdens 400 bedste universiteter rangerer Københavns Universitet højest med en 68.-plads. Det er en enkelt plads bedre end i fjor, men stadig et stykke væk fra top 50, hvor hovedstadens stolthed tidligere har befundet sig.

Andetbedste, danske universitet plejer at være Aarhus, men på grund af en skidt vurdering må århusianerne se sig slået af DTU i Lyngby.

DTU ligger nummer 109 mod nummer 112 sidste år.

Aarhus Universitet falder 10 pladser fra nummer 107 til 117.

Endnu værre er det gået for Aalborg Universitet, der på trods af deres fantastiske ingeniøruddannelse er faldet 18 pladser til nummer 374 i verden i år.

LÆS OGSÅ: Rangliste: Dansk universitet er Nordens bedste

Og nederst finder vi Syddansk Universitet, der kun lige akkurat klemmer sig med blandt de 400 bedste universiteter i verden. Universitet er faldet hele 29 pladser siden 2015, og er nu nummer 390.

Listen toppes som altid af USA's tekniske universitet MIT, og du kan se hele listen her.

Årsagen til flere danske universiteters voldsomme fald kan muligvis være immigrant-strømmen, der har ramt Europa.

Ifølge research-chefen hos QS, Ben Sowter, giver immigrant-problematikken i England en usikkerhed om, hvorvidt universiteterne kan holde standarden.

Det siger han til The Guardian.

Det samme kan have været gældende i vurderingen af de danske universiteter.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress