Af Ritzau - 01/06-16 09:27; Opdateret: 01/06-16 15:44

Antallet af langtidsledige falderAntallet af langtidsledige falder

Flere er en del af arbejdsmarkedet, og færre er langtidsledige. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

storybild

Antallet af langtidsledige falder markant. (Billede: Free/Colourbox)

Onsdag bringer endnu en gang gode nyheder fra det danske arbejdsmarked. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af langtidsledige i forhold til samme tid sidste år, og samtidig er arbejdsstyrken vokset.

Tallene viser, at langtidsledigheden er faldet til 1,6 procent svarende til 47.000 personer. Samtidig er ledighedsprocenten faldet til 6,5 procent svarende til 189.000 personer.

Antallet af langtidsledige i aldersgruppen 45-54 år er faldet fra 14.000 til 10.000 siden sidste år.

Siden 2012 er antallet af langtidsledige ifølge Danmarks Statistik faldet fra 64.000, mens antallet af ledige er dykket fra 234.000.

- Der har været markante fald på 6000 personer i langtidsledigheden for både aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år fra første kvartal 2012 til første kvartal 2016.

- Både for den yngste og den ældste aldersgruppe var langtidsledigheden 2000 lavere i første kvartal i år end fire år tidligere. For de 15-24-årige var langtidsledigheden dermed nede på 4000 personer, mens der i de øvrige aldersgrupper var mellem 10.000 og 12.000 langtidsledige i første kvartal, skriver Danmarks Statistik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress