Af Ritzau - 30/05-16 09:15

Bioporto slagtes på børsen efter amerikansk nyrestødBioporto slagtes på børsen efter amerikansk nyrestød

Aktionærer løber væk fra aktierne i Bioporto, efter at de amerikanske myndigheder stoppede nøgleprodukt.

storybild

Bioporto får drøje hug på børsen efter en fejlslået ansøgning om markedsføringstilladelse til NGAL-testen. (Billede: Free/Colourbox)

Danske Bioporto bliver straffet voldsomt på børsen, efter at de amerikanske myndigheder natten til mandag vendte tommelen ned til selskabets kerneprodukt og store håb for fremtiden.

Fra start dykker aktierne i Bioporto med 51 procent til 2,20 kroner. Det svarer til, at selskabet er blevet godt 300 millioner kroner mindre værd på syv minutter.

Det drastiske dyk kommer, efter at selskabet store håb for fremtiden, NGAL Test, der kan afdække nyreskader, ikke som ventet er blevet godkendt på det amerikanske marked.

Testen har været år undervejs. Og 2016 skulle have været året, hvor den kom på markedet i USA, der er verdens klart største og mest lukrative marked for lægemidler.

Det kommer ikke til at ske, da de amerikanske sundhedsmyndigheder vurderer, at Bioporto havde leveret "tilstrækkelige" data.

Bioporto forventer derfor nu et underskud på 16-18 millioner kroner på driftsniveau i år. I 2015 tabte Bioporto 10,7 millioner kroner på bundlinjen. Selskabet har omsætning, da man må sælge testen til forskning.

I samme år rejste Bioporto 26,5 millioner kroner, hvilket betyder, at der er omkring 30 millioner kroner i kassen.

- Nu er vi i gang med at vurdere, hvad vi gør. Vi ser en vækst i salget, men det kan godt være, vi må kigge på omkostningsstrukturen og lave nogle korrigerende handlinger.

- Vi har 30 millioner kroner, og dem skal vi passe på så godt som muligt. Men forretningsmæssigt kan vi køre et par år på denne her måde. Muligheden at give op er slet ikke inde på vores radar. Vi er meget fortrøstningsfulde, det må jeg sige, afslutter direktøren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress