23/02-16 18:59

Nu kan sociale ildsjæle hente ny eksperthjælpNu kan sociale ildsjæle hente ny eksperthjælp

Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst skal bidrage til at få flere socialøkonomiske virksomheder op at stå.

storybild

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har oprettet Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. (Billede: Free/Pressefoto, Erhvervsministeriet.)

Det kan være svært for en ildsjæl med en god forretningsidé til en socialøkonomisk virksomhed at få den ført ud i livet.

Men nu er det igen muligt at få kvalificeret sparring til, hvordan man kan kombinere det at drive forretning med at gøre en forskel socialt.

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede tirsdag på et pressemøde i Kolding det nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, hvis 14 medlemmer står klar til at give de gode initiativer et skub bagpå.

Det gælder blandt andet tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nuværende advokat Line Barfod, der glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

- Først og fremmest tror jeg på, at det at holde rundbordssamtaler og konferencer i høj grad kan være med til, at vi kan sprede de gode og dårlige erfaringer.

- Men for mig at se handler det om at få lavet modeller, som kommuner, virksomheder og boligselskaber kan bruge til at lave partnerskaber, siger hun.

Der er allerede stort fokus på hjælp til iværksættere, men socialøkonomiske virksomheder har et særligt behov for at blive skubbet i gang, forklarer Barfod.

- I andre virksomheder handler det om at være god til det, virksomheden sælger, og så selvfølgelig at have styr på paragrafferne.

- I en socialøkonomisk virksomhed, hvor man har folk ansat på særlige vilkår, skal man også kunne det sociale, så man er i stand til at tage sig af de mennesker.

- Traditionelt har socialøkonomiske virksomheder enten været drevet af folk med en god forretningsidé, der ikke har lært det sociale, eller også har det været sociale ildsjæle, der ikke aner, hvordan man driver forretning, siger hun.

Siden nytår har indsatsen for at hjælpe socialøkonomiske virksomheder været sat i bero.

Det skyldes, at erhvervsministeren stoppede bevillingerne til Vækstcentret for Socialøkonomiske Virksomheder og Rådet for Samfundsansvar, hvorefter også Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder valgte at nedlægge sig selv.

Formand for Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er Dan Boyter, der tidligere var administrerende direktør for Pressalit.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress