10/03-16 13:57; Opdateret: 10/03-16 14:16

ECB kaster yderligere kul under Europas kolde kedlerECB kaster yderligere kul under Europas kolde kedler

Økonomien i Europa halter, og ECB kaster nu yderligere lavere renter og flere milliarder euro i den.

storybild

Mario Draghi, chefen for Den Europæiske Centralbank, har kastet yderligere stimulus i markedet for at sætte gang i den sløve europæiske økonomi. (Billede: AP/Francois Walschaerts)

Den europæiske økonomi er fanget i slæbesporet, og det får Den Europæiske Centralbank til at give yderligere stimulus. Det sker i form af en rentesænkning og en opgradering af det eksisterende stimulusprogram.

- For få år siden ville ingen have troet det muligt. Men nu er det en realitet, skriver cheføkonom i Sydbank Jacob Graven om ECB's nyeste træk.

Den Europæiske Centralbank sænker sin rente til minus 0,4 procent fra minus 0,3 procent. Dermed er der sat nye bundniveauer for renten i Eurozonen.

Samtidig udvides obligationsopkøbene, der skal holde renterne lave og sende penge til bankerne, til 80 milliarder euro om måneden. Tidligere lød det beløb på 60 milliarder euro.

Der ud over udvides listen over obligationer, ECB køber under programmet, til blandt andet også at dække virksomhedsobligationer fra selskaber, der ikke er banker.

- Det bør ses som en klar reaktion fra ECB's side på, at faldet i markedets inflationsforventninger har fået ny næring som følge af, at inflationen nu igen i er negativ i euroområdet.

- Dertil kommer også, at den seneste svækkelse i den globale økonomi har svækket de økonomiske udsigter i euroområdet under ét, skriver Nykedits chefanalytiker, Tore Stramer i en kommentar.

Den europæiske økonomi er i allerlaveste gear og har med få undtagelser været det siden gældskrisen begyndte sin hærgen i 2010.

Derfor fulgte ECB, og centralbankchef Mario Draghi, i 2013 trop med blandt andet USA og igangsatte et stort stimulusprogram.

Det skete ved at købe obligationer i markedet - hvilket holder renterne lave og sender friskpressede kontanter til bankerne - for 60 milliarder euro om måneden.

Det er det program, der nu er udvidet markant.

Meldingen fra ECB har svækket euroen yderligere over for dollaren, så en euro nu koster 1,086 dollar mod 1,0970 før meldingen.

I kroner betyder det, at en dollar nu koster 6,872 kroner mod 6,782 ved dagens start.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress