16/02-16 06:46

Klaus Riskær investerer i sydamerikansk hashmarkKlaus Riskær investerer i sydamerikansk hashmark

Erhvervsmanden investerer i et projekt, der producerer medicinsk cannabis til medicinalindustrien.

storybild

Klaus Riskær vil investere i cannabis i Uruguay. (Billede: Free/Dr/bjarne Bergius Hermansen)

Erhvervsmand og iværksætter Klaus Riskær Pedersen er klar med et nyt eventyr. Det skriver DR Nyheder.

Denne gang er der tale om en investering i Uruguay, hvor Riskær Pedersen sammen med seks partnere har skudt penge i en virksomhed, der skal dyrke cannabis til medicinsk brug.

- Vi står i 2016 med medicinsk cannabis, som vi gjorde i 1995 med internettet. Det er som om, det er det første år, det bryder igennem, siger Klaus Riskær Pedersen til DR Nyheder.

Det er nu, man skal stå på toget med medicinsk cannabis, mener Riskær Pedersen. For i disse år åbner flere lande, for at der kan distribueres og sælges medicinsk cannabis til patienter.

I Holland har medicinsk cannabis været tilladt i årevis, og i USA har omkring halvdelen af delstaterne også tilladt det, ligesom der er ved at tegne sig et flertal herhjemme for at igangsætte medicinske forsøg med cannabis.

- Det afgørende er, at brugen af medicinsk cannabis som slutprodukt er ved at blive lovliggjort i flere lande. Det går meget hurtigt nu, siger Klaus Riskær Pedersen.

Men på trods af, at cannabis som medicinsk præparat er ved at blive gjort lovligt, så er det fortsat ikke tilladt at producere det i mange lande. Det er det derimod i Uruguay, hvor klimaet også begunstiger produktionen, mener Klaus Riskær Pedersen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress