Af Charlotte Skousen - 04/05-16 09:40

Sådan snyder du dig til en højere karakterSådan snyder du dig til en højere karakter

Du får her det værktøj, du har brug for til enhver eksamenssituation. Ud over at forberede dig på den faglige dele handler det i lige så høj grad om at træne dig selv mentalt.

storybild

(Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Hvis du skal til eksamen her til sommer kan du ved simple mentaltræningsøvelser forbedre dit resultat markant. Det hævder mentaltræner og underviser Mitzi Svenstrup fra EmpowerMind.

- Der er kommet mere mere pres på de unge nu, da deres karakterer på ungdomsuddannelserne ikke kan tages om, fortæller Mitzi Svenstrup, som oplever en øget efterspørgsel efter at kunne fokusere godt omkring sin eksamen, særligt fra unge mennesker, som står over for deres studentereksaminer.

- I den nye karakterskala betyder det meget for eksamenssnittet, om eleven lander på 10, 7 eller 4 til en eksamen, og derfor er det ærgerligt for den unge, hvis det er eksamensangst i højere eller mindre grad, som afholder en fra at opnå den højeste karakter, fortæller Mitzi Svenstrup.

Interesserer du dig for uddannelse, arbejdsmarkedet og andre pengerelaterede emner, så like MX Penge på Facebook, og du vil blive opdateret med artikler om emnerne.

I EmpowerMind tilbydes decideret mentaltræning mod eksamensangst. Både med effektive lytteøvelser, som den unge kan ligge og høre en gang om dagen for eksempel før sovetid, men også gennem egentlig coaching.

- Det handler i alt enkelhed om at få hjælp af sin underbevidsthed ved at anvende mentaltræning, en teknik det er brugt i mange år inden for elitesport. Det er træning af vores mentale kapacitet, forklarer Mitzi Svenstrup og fortæller, at det faktisk handler om at omprogrammere hjernen. Og heldigvis er det rart og afslappende. For det du skal gøre er at ligge i din seng eller sofa i et kvarter hver dag og lytte på nogle lydfiler.

- Derved omprogrammerer du hjernen. Den aktive ingrediens i mentaltræningen er suggestion, og det er faktisk også samme effekt du kan opnå ved hypnose, så man kunne sige at mentaltræning er en light form for selvhypnose, forklarer mentaltræneren videre. Gennem lydfilerne får du nogen forslag som påvirker underbevidstheden.

Men er det ikke ren hjernevask?
- Jo, men hvis du i mange år har hjernevasket dig selv med overbevisninger som ”Jeg bliver altid nervøs til eksamen” eller ”Jeg kan aldrig huske noget ved eksamensbordet”, så er dette en positiv hjernevask, som skal bruges til at rette op på de dårlige mønstre du selv har været med til at fastholde,” svarer Mitzi Svenstrup.

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen straffe snyd i gymnasiet

Mange har måske oplevet at ”klappen går ned” i et eksamenslokale. Også i den situation hævder mentaltræneren, at det faktisk er en suggestion som foregår, at du selv har programmeret din hjerne til at slå fra i den givne situation.

- Det som sker er, at du mister bevidstheden over den situation du er i. Pludselig ser du dig selv udefra og derfor handler mentaltræningen også om at lære at finde en tilstand, hvor du kan være hundrede procent tilstede og fuldstændig rolig og overbevist om, at det her kommer til at gå godt, så hjernen ikke slår fra.

At se sig selv som en med eksamensangst er en rigtig dårlig ring at komme ind i, for det bliver hurtigt en en selvopfyldende profeti, når du bliver mere nervøs efter en dårlig oplevelse.

- Og det er sindssygt effektivt, for så kan du være ret sikker på, at det også kommer til at gå lige så dårligt næste gang, som du frygter, provokerer Mitzi Svenstrup.
Så hun opfordrer til, at du går i gang med at mentaltræne nu. For eksempel når du alligevel trænger til en pause fra læsningen af pensum.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil indføre strammere adgangskrav til HF

Lydfilen indeholder en sekvens, som får hjernen til at koble fra og dermed klar til indøvelse af nye mønstre. Sådanne lydfiler kan hentes gratis på nettet, men kan også downloades fra EmpowerMinds hjemmeside, som udbyder deciderede eksamensforberedelsespakker.
Første skridt er at få hjernen til at koble fra via mental afslapning.

- Så opnår du den optimale tilstand i hjernen. Næste skridt handler om at gøre noget som er utrolig kraftfuldt, fortæller Mitzi Svenstrup og uddyber, at det nu handler om at skabe nogle målbilleder for din eksamenssituation og lave nogle visualiseringer om hvordan du gerne vil have at din eksamen kommer til at gå. En tydelig visualisering, hvor du ser dig selv i situationen, ser lærernes udtryk, ser hvordan du modtager din gode karakter.

- Og det er her det handler om IKKE at forestille sig, hvor galt det kan gå, men hvor godt det kommer til at gå.

- For det er bare ikke nok at stå foran spejlet og sige ”det kommer til at gå skide godt” hvis du inderst inde ikke selv tror på det. For så vil din indre stemme vinde og fortælle dig, at du ikke skal tro på hvad du siger. Derfor handler det om at mentaltræne, så hjernen tror på det.

LÆS OGSÅ: Studerende om vækst i 12-taller: Vi er blevet dygtigere

Når du visualiserer et målbillede og forestiller dig hvordan situationen kommer til at være og ikke mindst hvilken karakter du vil opnå, så vil din hjerne begynde at tro på det.

- Og så er vores hjerner heldigvis indrettet så fikst, at vi begynder at agere efter hvad vores hjerne tror på, fortæller Mitzi Svenstrup, som kun kan opfordre dig til at gå i gang for som hun siger:

- Jeg kender ikke nogen, det IKKE har hjulpet.

FORBERED DIG MENTALT FØR EKSAMEN:

1. Brug eksamenslæsningsperioden til at mentaltræne målrettet mod denne eksamen.

2. Find lydfiler på nettet så du kan lægge pauser ind på 10 minutters varighed i løbet af dagen.

3. Find tilbage til eksamenssituationer, hvor det gik godt og hold fast i den oplevelse og glem de dårlige. Har du ikke nogle gode eksamenssituationer, så led efter oplevelser, hvor du har præsteret noget og det har gået godt. Det kan være præstationer inden for sport eller andet du har dyrket i din fritid. Fokuser på hvad du følte, da du havde den gode oplevelse og vælg at det vil du føle igen.

4. Hvis du mener, at behovet for hjælp er større kan du kontakte en coach.
Det kræver oftest kun et par sessioner, hvor du får indspillet en personlig lydfil på din telefon.

BRUG DIN MENTALTRÆNING TIL EKSAMEN:

1. Gå ind til eksamensbordet velvidende at du er klar mentalt og fokuser på det mål du har visualiseret.

2. Du kan slappe helt af, for du ved det vil gå godt.

3. Hvis klappen alligevel går ned, så rejs dig op, gå lidt rundt i lokalet. På den måde kan du trække dig væk fra den låste situation. Hiv din visualisering frem og du er klar til at fortsætte.

GODE GENERELLE EKSAMENSRÅD:

1. Lav en læseplan, så alt stof og noter er gennemlæst min. 2 dage før eksamen

2. Lav et skriftligt oplæg på hvert emne, som kan trækkes. Både en god start, som viser du har styr på det, og en god slutning, hvor du runder af og evt. får tilføjet noget ekstra.

3. Lær disse udenad. Læs dem evt. ind på din telefon og hør dem, når du har mulighed for det.

4. Øv emnerne med en anden – en ven, studiekammerat, forældre, din hund! Det er vigtigt at du ikke kun kan stoffet, men at du kan tale om stoffet og virke overbevisende.

LÆS OGSÅ: Ny Matrix-teknik kan hjælpe dig til eksamen

LÆS OGSÅ: Fjernundervisning storhitter blandt studerende

LÆS OGSÅ: Tobias blev student uden at møde op til en eneste time

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress