Af Ritzau - 06/06-16 12:49; Opdateret: 06/06-16 14:27

Fortsat uklarhed om omstridt sprøjtemiddel efter afstemningFortsat uklarhed om omstridt sprøjtemiddel efter afstemning

Der er ikke kvalificeret flertal blandt EU-landene for at forlænge stoffet glyfosat, som bruges i Roundup.

storybild

EU's medlemslande har mandag stemt om at forlænge godkendelsen af sprøjtemidlet glyfosat, som findes i Roundup og bruges af landmænd og haveejere. Licensen udløber 1. juli, men der var ikke kvalificeret flertal for en forlængelse, oplyser Miljøstyrelsen. (Billede: Reuters/Charles Platiau)

Det er stadig usikkert, om Roundup og andre ukrudtsdræbere, der indeholder det omstridte stof glyfosat, kan bruges til at bekæmpe skvalderkål, tidsler og andet ukrudt i haven og på marken efter 1. juli.

Glyfosats licens udløber ved månedens udgang. Og selv om et flertal blandt EU's medlemslande mandag stemte for at forlænge licensen, fik forslaget ikke det kvalificerede flertal, som var nødvendigt.

Syv medlemsstater undlod at stemme ved mandagens afstemning, 20 støttede forslaget, mens ét land, Tyskland, stemte imod.

Derfor bliver forslaget om forlængelse nu sendt til EU's appeludvalg. Det er kommissionen sidste livline, hvis godkendelsen skal forlænges eller fornys.

Stoffet glyfosat er kommet under mistanke for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Derfor har flere lande haft svært ved at give deres støtte.

EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, opfordrede på et pressemøde onsdag medlemslandene til snart at nå til enighed om at forlænge godkendelsen af glyfosat.

EU-Kommissionen mener, at forlængelsen skal gælde, så længe EU's kemikalieagentur, ECHA, er i gang med en ny undersøgelse af kræftrisikoen ved brug af glyfosat. Og den skal gælde senest frem til udgangen af 2017.

Miljøorganisationen Greenpeace er oprevet over, at kommissionen bliver ved med at tale for en forlængelse.

- Så længe der ikke er en meningsfuld EU-begrænsning på brugen af glyfosat, vil vi blive ved med at leve i en verden, der er oversvømmet med ukrudtsmiddel, som sandsynligvis giver kræft. Det siger direktør for EU's fødevarepolitik i Greenpeace Franziska Achterber i en skriftelig kommentar.

EU-Kommissionen lagde oprindeligt op til en forlængelse på 15 år og derefter ni år. Efter balladen om, hvorvidt stoffet kan fremkalde kræft, anbefalede kommission altså onsdag blot en teknisk forlængelse.

Hvis appeludvalget med kvalificeret flertal kommer med en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Kommer udvalget derimod med en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress