Af Ritzau - 25/04-16 09:43; Opdateret: 25/04-16 10:39

Færre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedetFærre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet

Færre er på efterløn og førtidspension, mens antallet i jobafklarings- eller ressourceforløb er eksploderet.

storybild

Der er færre på efterløn og førtidspension. Samtidig er antallet af personer på de såkaldte ressourceforløb, der blev skabt i reformen af førtidspension og fleksjob, mere end fordoblet. (Billede: Polfoto)

Antallet af personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid på ydelser såsom efterløn eller førtidspension, faldt i 2015 med mere end 17.000.

Samme år er antallet af personer på ordninger såsom ressourceforløb eller jobafklaringsforløb mere end fordoblet.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ordninger som ressourceforløb og jobafklaringsforløb har til formål at få syge eller andre, der er i risiko for at blive tildelt førtidspension, tilbage på arbejdsmarkedet.

Mens cirka 5500 personer i 2014 var i et af de to forløb, var mere end 18.000 personer i en af de nye ordninger i 2015.

De nye ordningers kraftige vokseværk er dog ikke nok til at forhindre et samlet fald i antallet af danskere på offentlige ydelser.

En af årsagerne hertil er, at antallet af ledige er faldet med cirka 5000.

Også gruppen af personer, der er i beskæftigelse med økonomisk støtte fra det offentlige - som jobrotation eller ansættelse med løntilskud - er skrumpet med cirka 1500.

Dermed er antallet af personer, der er på offentlige ydelser - hvis man ser bort fra SU - faldet med 13.200 fra 2014 til 2015, skriver Danmarks Statistik.

Gruppen af modtagere af uddannelsesydelsen, SU, fortsatte i 2015 sin støtte stigning. Det er langt fra første år, at den gruppe vokser.

Ifølge opgørelsen er gruppen af SU-modtagere siden 2008 steget fra 203.400 til 324.600 - en stigning på 60 procent. Den stigning var i 2015 dog ikke stor nok til udlignet faldet i andre grupper.

Samlet set er 1.088.300 personer i alderen 16 til 64 år på offentlig forsørgelse, viser Danmark Statistiks opgørelse. Det er færre end i 2014.

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Erhvervsråd, Erik Bjørsted, trodser det faldende antal på offentlige ydelser en demografisk udvikling, der ellers tilskriver det modsatte.

- Når det på trods af demografien alligevel er lykkedes at sænke antallet af overførselsmodtagere, vidner det om, at vi har øget arbejdsmarkedsdeltagelsen, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress