25/02-16 15:22

Vestas indgår hemmeligt forlig med fyret finansdirektørVestas indgår hemmeligt forlig med fyret finansdirektør

Vestas har i sidste øjeblik bilagt striden med den fyrede finansdirektør Henrik Nørremark.

storybild

Retten i Aarhus skal alligevel ikke bruge tid på en speget sag mellem vindmøllevirksomheden Vestas og den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark. Parterne har i sidste øjeblik indgået et forlig, der lukker sagen. (Billede: Free/Colourbox)

Det juridiske opgør mellem vindmøllevirksomheden Vestas og den fyrede finansdirektør Henrik Nørremark er aflyst.

Retsopgøret skulle være indledt fredag ved Retten i Aarhus, men sagen er aflyst, fordi der er indgået et forlig mellem de stridende parter.

- Efter vellykkede forhandlinger mellem parterne er der indgået et fortroligt forlig, som er til fuld og endelig afgørelse af samtlige tvister mellem parterne i de relevante jurisdiktioner, skriver Vestas ifølge Ritzau Finans i en meddelelse til fondsbørsen.

Den civile sag var anlagt af Henrik Nørremark, som mener sig berettiget til et gyldent håndtryk på 8,5 millioner kroner.

Vestas trak den vragede direktørs fratrædelsespakke tilbage, fordi man mente, at Nørremark havde misligholdt sin kontrakt.

Ifølge Vestas havde Nørremark uden godkendelse højere oppe i systemet overført 140 millioner kroner som betaling og gældseftergivelse til en indisk samarbejdspartner.

Det skete ifølge Nørremark som led i et aftalt spionprojekt, der gik ud på, at den indiske partner skulle opkøbe kinesiske vindmøller, så Vestas kunne aflure teknologien bag.

Vestas har afvist den udlægning og anlagt sag mod den indiske partner for at få pengene tilbage.

Men nu er der indgået forlig mellem Vestas og både den indiske partner og Henrik Nørremark.

- Et forlig, som er acceptabelt for alle parter, er nu fundet mellem parterne på de nævnte tvister, siger bestyrelsesformand Bert Nordberg, Vestas, i meddelelsen.

Sagen skulle have været for retten onsdag, men blev i sidste øjeblik udskudt til fredag.

Ifølge Nørremarks advokat, Finn Schwarz, handlede det udelukkende om praktik, men det viste sig, at der blev forhandlet mellem parterne om et forlig i ellevte time.

Med forliget er der dermed sat punktum i den spegede sag, som 30 vidner var indkaldt til, og som Retten i Aarhus havde afsat 18 dage til at behandle.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress