Af Ritzau - 29/06-16 08:38

Flere anmeldelser af medarbejdertyveri i virksomhederFlere anmeldelser af medarbejdertyveri i virksomheder

Antallet af anmeldelser af tyveri fra selskaber begået af medarbejdere stiger. Det skriver Dansk Industri.

storybild

Antallet af anmeldser af tyveri begået af medarbejdere, stiger. (Billede: Free/Colourbox)

1383 gange blev et tyveri foretaget af en medarbejder anmeldt i 2015. Det er en solid stigning fra 2014's 1155 og det højeste antal siden 2007.

Det skriver Dansk Industri via sit medie DI Business. Det reelle tal kan samtidig være endnu højere, skriver interesseforeningen.

- Det er min vurdering, at mange virksomheder undlader at anmelde forholdene, men i stedet indgår et forlig med medarbejderen for at undgå offentlig negativ omtale.

- Ud over det benytter særligt større virksomheder sig også af private sikkerhedsfirmaer til at opklare eksempelvis tyveri, siger Michael Kjeldgaard, leder af Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet, til DI Business.

Dansk Industris egen konsulent Anders Fugmann vurderer over for mediet, at mange selskaber nøjes med bortvisning, hvis der er tale om mindre beløb. En politianmeldelse sker først i niveauet 10-15.000 kroner.

- Det er som oftest begrundet i, at en bortvisning tit anses for at være tilstrækkelig sanktion, og meget ofte tilstår medarbejderen også, når personen bliver stillet til regnskab, siger Anders Fugmann til DI Business.

Straffen for tyveri på arbejdspladsen er den samme som for andet tyveri, og ofte med en fyring som endnu en konsekvens.

For mindre tyverier er straffen som regel en bøde. Er det mere alvorligt kan det give fængsel i op til 1,5 år.

Er tyveriet ekstra groft, eksempelvis hvis flere er sammen om at stjæle, eller hvis tyven har et våben på sig, så kan straffen stige til seks års fængsel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress