Af Ritzau - 18/05-16 07:01

Esbjergs store erhvervsmand og mæcen Tage Sørensen er dødEsbjergs store erhvervsmand og mæcen Tage Sørensen er død

Manden bag blandt andet redningsflåderne fra Viking blev 100 år.

storybild

Tage Sørensen blev 100 år. Her ses han på et billede fra 2002. Arkiv. (Billede: Scanpix/Uffe Bølling)

Tage Sørensen, en af Esbjergs ledende erhvervsmænd i de seneste mange årtier, er død. Han blev 100 år.

Det oplyser TV Syd.

- Tage Sørensen var en stor personlighed, der hele sit voksne liv har præget Esbjerg både som erhvervsmand og på områder som sport og kultur, siger administrerende direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S, til tv-stationen.

- Han har spillet en stor rolle i Esbjergs udvikling til en moderne industriby.

Tage Sørensen stod bag udvidelsen af familiekoncernen Claus Sørensen A/S, der i dag er et milliardforetagende, der består af fem virksomheder med samlet over 3000 ansatte.

Sørensen, der fyldte 100 år i december, blev blandt andet kendt for at stå bag virksomheden Viking, der producerer redningsflåder til offshoreindustrien.

Ud over et liv som erhvervsmand, blev Tage Sørensen også kendt som en generøs mæcen for blandt andet kulturlivet i det sydvestjyske område. Millioner af kroner er gennem årene blevet doneret til kunst, kultur og sport.

På sin 100-års fødselsdag købte han 1000 flasker portvin samt chokolade, som de ældre på Esbjergs plejehjem blev forkælet med.

- Esbjerg har betydet enormt meget for mig. Jeg mangler ikke noget og vil gerne have, at man tænker pænt om mig, når jeg ikke er her mere, sagde han dengang til DR Syd.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress