Af Ritzau - 29/04-16 16:06

Mærsk-aktie når toppen af C20-indekset i aprilMærsk-aktie når toppen af C20-indekset i april

A.P. Møller Mærsk-aktie topper C20 Cap-indekset i april, alt imens Jyske Bank udgør bundproppen.

storybild

A.P. Møller Mærsk-aktien topper listen over de foreløbig mest profitable aktier i C20 Cap-indeks i april. Her ses administrerende direktør Nils Smedegaard og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, tirsdag d. 12 april 2016 i Bella Center ved A.P. Møller - Mærsks generalforsamling. (Billede: Polfoto/Marie Kragh Katrine)

A. P. Møller Mærsk-aktien topper listen over de foreløbig mest profitable aktier i C20 Cap-indeks i april.

Det viser en opgørelse af handlen med selskaberne i C20 Cap-indekset i april, som Spar Nord Bank har lavet for Ritzau.

Fredag eftermiddag handles Mærsk-aktien i kursniveauet 9.100 (Mærsk B) svarende til et afkast på 9,6 procent i månedens løb.

Markedsværdien på A.P. Møller Mærsk er vokset med 10,3 milliarder kroner efter den positive udvikling i april og udbetaling af udbytte til aktionærerne.

Fremgangen for Mærsk-aktien sker efter en periode, hvor aktien har været igennem store udsving i takt med udviklingen i olieprisen.

Trods stigningen i april er prisen på en A.P. Møller Mærsk-aktie kun omkring det halve af, hvad prisen var for et år siden, oplyser aktieanalytiker i Spar Nord Mikkel Duus-Hansen i en pressemeddelelse.

Ifølge aktieanalytikeren skal forklaringen på fremgangen først og fremmest findes i den stigende oliepris. Olieprisen er steget med næsten 20 procent, alt imens raterne for fragt af containere også er steget, dog fra et lavt niveau. Alt i alt er det gode nyheder for aktionærerne.

- Det er umiddelbart godt nyt for Mærsk-aktionærerne, men der er stadig meget lang vej til sidste års kursniveauer, og udfordringerne for selskabet er langt fra forsvundet, siger han.

Nederst på C20 Cap-indekset finder man Jyske Bank-aktien, som fredag handles i kursniveauet 266 efter et kursdyk på mere end 10 procent.

Ifølge Mikkel Duus-Hansen er det bankens regnskab med nettorenteindtægter, gebyrer og nedskrivninger på udlån, der skuffede investorerne.

Ifølge Spar Nords opgørelse ser 10 selskaber i C20-indekset fredag eftermiddag ud til at klare sig positivt igennem måneden, mens 9 selskaber falder. Samlet set ligger C20 Cap-indekset til en stigning på knap 1,3 procent.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress