15/03-16 14:17

Skatterådet udsætter afgørelse om Nykredits KundekronerSkatterådet udsætter afgørelse om Nykredits Kundekroner

Ifølge Børsen er der fortsat ingen afklaring af Nykredits model, hvor man tilbagetaler penge til kunderne.

storybild

Nykredits koncernchef Michael Rasmussen håber at overbevise Skatterådet om, at Kundekroner-konceptet skal være skattefrit for kunderne. (Billede: Polfoto/Lars Krabbe)

Det er fortsat uvist, om Nykredits såkaldte Kundekroner vil være skattefri for modtageren.

Ifølge Børsen har Skatterådet for anden gang udsat behandlingen af modellen, der skal sikre, at kunderne i realkreditselskabet bliver kompenseret for en del af den bebudede stigning i bidragssatserne.

Det sker, når Nykredit efter planen går på børsen, og Foreningen Nykredit som storaktionær får udbetalt udbytte.

Dette udbytte kan Foreningen Nykredit vælge at sende tilbage til medlemmerne som en bonus, men spørgsmålet er, om den i givet fald er skattepligtig.

Det har Nykredit bedt Skatterådet forholde sig til, men hverken på det forrige møde 23. februar eller på tirsdagens møde er man nået frem til en konklusion.

Og det antyder ifølge Henning Boye, der er skatteekspert hos BDO, at sagen er kompleks. Han nævner over for Berlingske to mulige forklaringer på udsættelsen.

- Den ene er, at Skatterådet har ment, at der er ting, som skal belyses yderligere.

- Den anden mulighed kan bestå i, at Skatterådet har signaleret, at man ville komme med en afgørelse, som Nykredit ikke er tilfredse med, så Nykredit selv har bedt om at få den udsat med henblik på at fremskaffe yderligere oplysninger om problemstillingen, siger han til Berlingske.

Skatterådet holder sit næste møde 26. april, hvor sagen formentlig vil være på dagsordenen igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress