Af Ritzau - 29/04-16 10:11

Bonus på 126 millioner skal drive Vestas-ledere til succesBonus på 126 millioner skal drive Vestas-ledere til succes

Hvis alle mål nås i de kommende tre år, kan ledere i Vestas fordele aktier for 126 millioner imellem sig.

storybild

Vestas fortsætter bonusprogram for ledende medarbejdere. (Billede: Free/Vestas)

Vindmøllegiganten Vestas fortsætter sit bonusprogram for ledende medarbejdere, der kan se frem til en klækkelig præmie, hvis betingelserne opfyldes.

Hvis de finansielle mål nås i 2016, 2017 og 2018, vil 280.000 aktier blive fordelt blandt ledende medarbejdere i bonusprogrammet, der i 2016 tæller 187 ansatte. Det oplyser Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Den samlede værdi af aktierne svarede torsdag til 126,5 millioner kroner.

- Hvis alle mål nås, vil der blive tildelt 280.000 aktier med en total nutidsværdi på 17 millioner euro baseret på den nuværende aktiekurs, lyder det fra Vestas.

Der er ikke tale om en ligelig fordeling. Antallet af aktier, der kan tildeles den enkelte deltager i bonusprogrammet, afhænger af dennes niveau i organisationen.

For 2016 vil målsætningsniveauet for direktionen være 86.000 aktier i alt.

Målene, der skal nås, er baseret på finansielle nøgletal og Vestas-koncernens markedsandel, som er defineret af bestyrelsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress