Af - 24/05-16 06:59

Sådan sparer du tusindvis af kroner på din sommerhusferieSådan sparer du tusindvis af kroner på din sommerhusferie

Sommerhusferien i Danmark kan gøres markant billigere, hvis man har mulighed for at lægge noget af sin sommerferie i sensommeren.

storybild

Der er mange penge at spare på sommerhusferien i for eksempel Skagen, hvis man har mulighed for at tage afsted lige uden for højsæsonen. (Billede: Scanpix)

Der er ikke kun store summer at spare ved at tage til Rhodos, Mallorca eller andre feriedestinationer i Middelhavsområdet uden for højsæsonen.Også herhjemme kan man skære tusindvis af kroner af feriebudgettet, hvis man har mulighed for at lægge en uge af sin sommerferie i sensommeren.

LÆS OGSÅ: Gyldent tip: Spar 10.000 kroner på ferien

For eksempel kan en familie på fire personer leje et 106 kvadratmeter stort, Skagens-gult sommerhus i Skagen Sønderstrand med blot 250 meter til stranden og få skridt fra Skagens charmerende bykerne for bare 5.070 kroner i den første uge af september.

Indlogerer familien sig i det samme sommerhus i uge 28 midt i højsæsonen, skal den slippe hele 13.685 kroner. Det viser en undersøgelse, som prissammenligningstjenesten Samlino.dk har foretaget for metroxpress.

LÆS OGSÅ: Bankkunder: Vi nægter at betale for at have penge på kontoen

- Hvis man har fleksibiliteten til det i forhold til sit arbejde og ikke har noget problem med at tage børnene ud af skolen en uge eller to, er der ganske mange penge af spare, hvis man tager afsted bare lidt ude for højsæsonen, siger direktør i Samlino.dk Kristian Pitzner-Jørgensen og tilføjer:

- Så længe vi her i landet har valgt, at de fleste mennesker holder ferie samtidig, vil der være de her store prisforskelle, da det ganske enkelt handler om udbud og efterspørgsel.

LÆS OGSÅ: Spar en formue på priskrigen på andelsboliglån

Har familien ikke de store krav til komfort, er det også muligt at feriere billigt i Skagen i den berømte Hellerup-uge i uge 29, hvor de kendte og rige indtager Jyllands nordspids. For 4.750 kroner kan familien klemme sig ind en lille, ældre ferielejlighed med fire sengepladser på bare 30 kvadratmeter i Skagen Midtby.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress