10/02-16 21:40; Opdateret: 11/02-16 00:26

FAKTA: De syv republikanske præsidentkandidaterFAKTA: De syv republikanske præsidentkandidater

Flere republikanske kandidater er som ventet faldet fra efterhånden i kampen om at blive nomineret.

storybild

Det republikanske felt af præsidentkandidater er skrumpet, efter at flere politikere har forladt kapløbet. Senest har tidligere Hewlett-Packard-chef Carly Fiorina og guvernør Chris Christie trukket sig.

De tilbageværende er i alfabetisk rækkefølge:

* Jeb Bush, 63 år. Tidligere guvernør i Florida. Har to tidligere præsidenter i sin nærmeste familie - sin far, George H.W. Bush, og sin storebror, George W. Bush.

* Ben Carson, 64 år. Har været en af præsident Obamas skarpeste kritikere i forhold til præsidentens sundhedsreform.

* Ted Cruz, 45 år. Leder af Tea Party-bevægelsen. Cruz er baptist og imod homovielser, abort og en strammere våbenlov. Han blev den mest populære kandidat blandt vælgerne i Iowa.

* Jim Gilmore, 66 år. Tidligere guvernør i delstaten i Virginia og formand for Republikanernes Nationale Komité. Stillede også op i 2008, men trak sig hurtigt.

* John Kasich, 63 år. Populær guvernør i den vigtige svingstat Ohio. Kongresmedlem i 18 år. Forsøg på at blive præsidentkandidat i 2000 kuldsejlede hurtigt.

* Marco Rubio, 44 år. Senator fra Florida. Ønsker at annullere præsident Obamas reform af det amerikanske sundhedsforsikringssystem.

* Donald Trump, 69 år. Forretningsmogul og tv-personlighed. Har skabt røre om sit kandidatur med en række kontroversielle udtalelser om flere befolkningsgrupper.

Kilder: The Wall Street Journal, Reuters, The New York Times

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress