Af Ritzau - 15/08-16 11:41

Trafikdræbt fodgænger var en 43-årig mandTrafikdræbt fodgænger var en 43-årig mand

Politiet har frigivet oplysninger om en mand, der blev kørt ned og omkom natten til søndag i Esbjerg centrum.

En mand mistede livet, efter han natten til søndag blev ramt af en bil, da han stod midt på Storegade i Esbjerg.

Af hensyn til de pårørende har politiet været tilbageholdende med at give oplysninger om trafikofferets identitet.

Nu oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at den påkørte var en 43-årig mand fra Esbjerg.

Det skriver JydskeVestkysten

Politiet fik anmeldelsen om påkørslen klokken 02.17 søndag.

Det var manden, der sad bag rattet i den pågældende bil, der slog alarm om ulykken. Han er en 56-årig mand fra Esbjerg.

- Han er selvfølgelig chokeret, sagde vagtchef Henrik Sønderskov søndag til Ritzau.

Ifølge JydskeVestkysten er føreren af bilen mistænkt for at have været påvirket, da ulykken skete.

- Den 56-årige er mistænkt for spirituskørsel, og der er derfor blevet udtaget en blodprøve. Det gør vi altid, når testen på stedet viser det mindste udslag, siger politikommissær Peder Jessen fra lokalpolitiet i Esbjerg til JydskeVestkysten.

- Hvor meget den har vist i dette tilfælde, ved jeg ikke, og nu må vi afvente resultatet af blodprøven, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress