03/02-16 13:28

Ti soldater ramt af lavine på slagmark i HimalayaTi soldater ramt af lavine på slagmark i Himalaya

Ti indiske soldater frygtes dræbt, efter at en lavine onsdag har ramt deres kontrolpost i Himalaya-bjergene.

Meget kan tyde på, at det der bliver kaldt for verdens højest beliggende slagmark, endnu en gang har krævet ofre på tragisk vis.

Ti indiske soldater frygtes således begravet i snemasserne, efter at en lavine onsdag har ramt Siachengletjseren, der ligger i Himalaya-bjergene mellem Indien og Pakistan.

Redningsfolk er onsdag gået i gang med at søge efter de savnede.

Soldaterne var på plads ved den indiske kontrolpost ved gletsjeren, der ligger i 5800 meters højde, og hvor omkring 8000 soldater siden 1984 har mistet livet.

De mange dødsfald er resultatet af en mangeårig konflikt mellem Indien og Pakistan, der begge ønsker kontrol over Siachen-området i det omstridte Kashmir.

Samtidig er naturen yderst fjendtlig i området, hvor laviner og jordskred ofte forekommer, og hvor temperaturen kan falde til helt ned omkring minus 60 grader.

I 1984 besatte Indien væsentlige områder af Siachengletsjeren og de omliggende højder. Pakistan svarede øjeblikkelig med at udkommandere sine egne styrker.

De to lande udkæmpede et voldsomt slag i 1987, og der var frygt for, at det ville udvikle sig til en regulær krig mellem Pakistan og Indien.

Siachen ligger i den nordvestlige del af Kashmir. Det overvejende muslimske Kashmir er kernen i fjendtlighederne mellem de to nabolande og har været årsagen til tre krige siden uafhængigheden fra briterne i 1947.

Indiske og pakistanske styrker vurderes til at have mellem 10.000 og 20.000 soldater under våben i området i Karakoam-bjergkæden.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress