04/03-16 07:16; Opdateret: 04/03-16 08:49

Kvinde livsfarligt kvæstet i trafikulykke på motorvejKvinde livsfarligt kvæstet i trafikulykke på motorvej

Motorring 3 er genåbnet efter trafikulykke, men Vejdirektoratet advarer om forsinkelser resten af morgenen.

storybild

(Billede: Valente Ditte)

Motorring 3 mellem Avedøre og Brøndby åbnede fredag klokken 8.15 igen for trafik i begge retninger, oplyser Vejdirektoratet og Vestegnens Politi på Twitter.

Dog må bilisterne regne med forsinkelser hen til først på formiddagen, lyder meldingen.

Motorvejen vest for København havde været spærret efter en større trafikulykke, der tidligere på morgenen involverede fem biler med mindst seks personer.

En kvinde kom så alvorligt til skade, at hun i livsfare blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

Redningsmandskab valgte at skære taget af bilen for at få hende reddet ud.

- Meldingen er, at hendes tilstand er stabil, men kritisk. Hun svæver ind og ud af bevidsthed, siger Lars Jørgensen, vagtchef hos Vestegnens Politi, til Ritzau.

Han kender ikke tilstanden hos de øvrige implicerede i ulykken.

Ulykken skete, da en bilist overså, at der på grund af vejarbejde var et lille knæk på motorvejen.

- Føreren af bilen rammer en bil, der kører ved siden af. Den bremser og rammer en bil, der kører foran. Den forankørende bil bliver skubbet over i den modsatte vejbane, hvor den rammer to biler, fortæller vagtchefen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ti risikerer dom for at nævne navn på mistænkt pistolmand

LÆS OGSÅ: Grænsekontrollen dræner politikredsene på hjemmebanen

LÆS OGSÅ: To asyldrenge skal videoafhøres om mulige krænkelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress