24/01-16 07:02

Medie: Mourinho laver seks siders ansøgning til UnitedMedie: Mourinho laver seks siders ansøgning til United

José Mourinho vil ifølge avisen Independent on Sunday have fingrene i Louis van Gaals job i Manchester United.

Den tidligere Chelsea-manager José Mourinho har skrevet en seks sider lang ansøgning til Manchester United.

Det skriver den engelske avis Independent on Sunday.

Den 52-årige portugiser har ifølge avisen i detaljer beskrevet, hvordan han agter at få Manchester-klubben tilbage på sporet.

Manchester United tabte søndag 0-1 til Southampton i Premier League. Nederlaget var blot det seneste i en lang række skuffende resultater for manager Louis van Gaals mandskab, der indtager ligaens femteplads.

Gennem længere tid har der været kritik af van Gaal, men hollænderen har alligevel holdt fast i jobbet.

Independent on Sunday skriver, at José Mourinho er indstillet på at ændre sin kontroversielle og ofte udskældte ledelsesstil, hvis han bliver tilbudt jobbet i United i tilfælde af en van Gaal-fyring.

Portugiseren har det med at havne i konflikter med modstanderholdenes trænere, dommere og endda egne medarbejdere.

I ansøgningen skulle Mourinho desuden beskrive, hvilke ændringer han har tænkt sig at foretage i Uniteds trup.

Portugiseren blev i december fyret hos ligarivalerne fra Chelsea efter en skidt indledning på sæsonen. Mourinho har tidligere været træner i Porto, Inter og Real Madrid.

I 2013 blev han sat i forbindelse med managerjobbet i Manchester United efter legenden Alex Ferguson. Dengang gik jobbet til David Moyes.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress