21/01-16 12:17

Pensionskunde taber principiel sag i HøjesteretPensionskunde taber principiel sag i Højesteret

Pensionskunde havde ikke krav på årlig rente på 4,5 procent, lyder dom i Højesteret.

Der går formentlig et lettelsens suk igennem flere pensionsselskaber torsdag middag. Højesteret frifinder pensionsselskabet SEB Pension for at have snydt en kunde, den nu pensionerede læge Helge Gøttsche, for en rentegaranti på 4,5 procent.

Striden lød, om rentegarantien skal forstås sådan, at der årligt skal tilskrives den lovede rente, som Helge Gøtsche mener, eller om renten blot skal beregnes som et gennemsnit over årene.

- Hverken det tekniske beregningsgrundlag G82 eller de konkrete forsikringsaftaler indeholdt en garanti om, at forsikringstagers løbende opsparing hvert år skulle forrentes med mindst 4,5 procent, lyder dommen.

For Helge Gøttsche selv er det mest et spørgsmål om principper. Ifølge hans advokat, Karsten Høj, ville den økonomiske gevinst ved at få retten på hans side have været relativt beskeden.

Hvis Højesteret havde givet Helge Gøttsche ret, havde sagen kunnet få betydning for mange andre pensionskunder.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress