Af Ritzau - 12/04-16 11:00; Opdateret: 12/04-16 12:47

DF: EU-Domstol skal ikke drive udlændingepolitikDF: EU-Domstol skal ikke drive udlændingepolitik

EU-Domstolen må ikke forbedre tyrkeres familiesammenføring, mener DF's integrationsordfører Martin Henriksen.

EU-Domstolen går langt over stregen ved at kræve familiesammenføring til tyrkeren Caner Genc, som aldrig har været i Danmark, ikke taler dansk og sjældent har set sin far. Domstolen skal ikke blande sig i dansk udlændingepolitik.

Det siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, om, at Danmark ifølge EU-Domstolen ulovligt begrænser tyrkiske arbejdstageres ret til at få familiesammenføring med deres børn.

- Danmark krænker ikke tyrkerens ret til familiesammenføring. EU-Domstolen krænker Danmarks ret til at være et suverænt land, når det gælder udlændingepolitik. EU- Domstolen går langt ud over, hvad den kan tillade sig, siger Martin Henriksen.

Caner Genc fik afslag på opholdstilladelse, fordi han ifølge myndighederne ikke kan blive ordentligt integreret.

Det strider ifølge EU-Domstolen mod EU's associeringsaftale med Tyrkiet, at Danmark kun giver tyrkere familiesammenføring senest to år efter, at faren eller moren har fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

- Vi så allerhelst en opsigelse eller genforhandling af aftalen med Tyrkiet. Det er problematisk, at Domstolen kaster sig ud i vurderinger, som er politiske, at det ikke bliver sværere at integrere tyrkere efter en vis frist, mener Martin Henriksen.

EU-Kommissionen har sløjfet Domstolens Metock-dom om familiesammenføring i aftalen med Storbritannien. Danmark bør gå samme vej, mener han.

- Vælgerne sagde ved den seneste EU-folkeafstemning, at udlændingepolitik skal ligge i nationalstaten. Tænk, hvis vi havde afskaffet retsforbeholdet. Så var der endnu mere, som EU kunne blande sig i med sigende styrke, siger Martin Henriksen.

- Det er et godt argument for at sige til EU-Kommissionen, at vi mener, at der er behov for at genforhandle nogle ting.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress