19/01-16 07:25

Ehlers har igen ramt en stime af NHL-pointEhlers har igen ramt en stime af NHL-point

Nikolaj Ehlers havde en lovende begyndelse på NHL-karrieren, men gik i stå. Nu har han gang i pointene igen.

Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers stod bag en målgivende aflevering, da hans hold Winnipeg Jets sent mandag aften tabte 1-2 til Colorado hjemme i MTS Centre.

Winnipegs reducering til 1-2 faldt kun 42 sekunder før tid, og blev til blandt andet i kraft af den unge danskers hurtighed, da han brød igennem midt for mål og fik sat holdkammeraterne Mathieu Perreault og Joel Armia op.

Sidstnævnte scorede sit kun andet mål i sæsonen.

Nikolaj Ehlers har nu fundet tilbage i pointstimen og har lavet tre point i sine seneste fire kampe.

Han har lavet otte mål og ni assister. Det giver i alt 17 point i danskerens første 46 kampe i verdens bedste ishockeyliga.

Hjemme i Glendale, Arizona, fik Mikkel Bødker lov at arbejde for føden. Arizona tabte tidligt tirsdag morgen, dansk tid, også med 1-2. Det var til Buffalo.

Den danske angriber fik 23 minutter på isen, og han var den forward hos Arizona, som fik færrest pauser på bænken gennem hele kampen.

Point blev det imidlertid ikke til for den ellers godt scorende tidligere Rødovrespiller.

Med 49 point for 45 kampe er Arizona på sjettepladsen blandt de 14 hold i Western Conference. Winnipeg er tredjesidst med 45 point for 46 kampe, men pointscoren er fortsat tæt bag de fire topklubber fra Chicago, Dallas, St. Louis og Los Angeles.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress