Af Ritzau - 15/04-16 15:04

Hans Lindberg opereret i knæet: Jeg er snart klar igenHans Lindberg opereret i knæet: Jeg er snart klar igen

Håndboldspilleren Hans Lindberg kan se frem til en pause, efter at han er blevet opereret i knæet.

Landsholdsspilleren Hans Lindberg er blevet opereret i knæet.

Højrefløjen fra Füchse Berlin har fredag lagt et billede ud på Facebook, hvor han holder sig oprejst ved hjælp af to krykker.

Operationen er foretaget i forlængelse af sidste uges OL-kvalifikationsturnering i Herning, hvor håndboldlandsholdet spillede sig til en plads i Rio de Janeiro med sejre over Kroatien og Bahrain samt uafgjort mod Norge.

- I weekenden var det OL-billetten, der blev sikret - i dag udskrevet efter operation i menisken.

- Alt gik efter planen og er snart klar igen, oplyser Lindberg.

Det fremgår ikke, i hvor lang tid landsholdets højrefløj er ukampdygtig.

De næste vigtige kampe med landsholdet er i juni, hvor Østrig venter i to VM-playoff-kampe.

OL-turneringen i Rio de Janeiro spilles i august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress