Af Ritzau - 22/09-16 12:28; Opdateret: 22/09-16 12:51

Udgift til danske arbejdstimer er højere end EU-gennemsnitUdgift til danske arbejdstimer er højere end EU-gennemsnit

En dansk arbejdstime stiger fortsat mere i pris end gennemsnittet i EU, men vi halter langt efter svenskerne.

Når danske arbejdsgivere lægger udgifterne til deres ansatte sammen, så kan de konstatere, at omkostningerne stiger hurtigere end gennemsnittet i EU.

Arbejdsomkostninger i den private sektor i Danmark steg 1,5 procent per time i andet kvartal i år sammenlignet med samme periode året før.

I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen i samme periode på 1,3 procent, viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

Arbejdsomkostningerne er arbejdsgivernes udgifter til løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsomkostninger som for eksempel bidrag til offentlige kasser.

Arbejdsomkostningerne stiger mest i USA, hvor de er steget 2,4 procent i den private sektor sammenlignet med samme periode året før.

Til gengæld stiger omkostningerne per arbejdstime ikke hurtigere i Danmark end i nogle af de lande, som vi har den største samhandel med - Sverige og Storbritannien.

I andet kvartal steg arbejdsomkostningerne henholdsvis 3,2 procent i Sverige og 2,1 procent i Storbritannien.

Tyske arbejdsomkostninger stiger i nogenlunde samme takt som de danske. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne i andet kvartal 1,8 procent - 0,3 procentpoint højere end stigningen i Danmark.

Andre steder i EU er omkostningerne per arbejdstime på vej i vejret i et mere hastigt tempo. I Letland steg omkostningerne per arbejdstime hele 11,1 procent, mens den steg 10 procent i Rumænien og 7,8 i Litauen.

Omvendt faldt omkostningerne i flere lande - mest i Finland med minus på 1,6 procent, mens det var minus på 1,4 for Italien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress