Af Ritzau - 26/05-16 08:52

Hjort: Børsnotering af Dong er en vigtig milepælHjort: Børsnotering af Dong er en vigtig milepæl

Dong er dygtigt udviklet ved hårdt arbejde af bestyrelse, direktion og ansatte, mener finansministeren.

Dong Energy er ikke kommet sovende til en børsværdi mellem 83,5 milliarder kroner og 106,5 milliarder kroner.

Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som roser selskabet fra top til bund.

- Dong Energy er velplaceret til at udbygge sin position som en stor dansk virksomhed. Jeg synes, at der er grund til at anerkende bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne for deres hårde arbejde med at udvikle selskabet, siger han i en kommentar til børsprospektet.

- Børsnoteringen er en vigtig milepæl i udviklingen af Dong Energy. Selskabet har udviklet sig fra primært at være en dansk forsyningsvirksomhed til at blive et voksende internationalt selskab med en ledende position inden for havvind, siger Claus Hjort Frederiksen.

Dong Energy går midt i juni på børsen. Ifølge prospektet, som udarbejdes før børsnoteringen, vil Dong sælge 17,4 procent af aktierne til investorer til en kurs mellem 200 og 255 kroner.

Det betyder, at værdien på Dong Energy er sat til mellem 83,5 og 106,5 milliarder kroner.

I 2014 fik Dong Energy en turbulent vej mod børsen, da staten solgte en stor aktiepost til investeringsbanken Goldman Sachs, ATP og PFA. Salget skyldtes ifølge finansminister Bjarne Corydon (S), at selskabet manglede penge efter markante nedskrivninger.

Ved salget i 2014 var Dong værdisat til 45 milliarder kroner.

Samtidig meldte man, at en børsnotering var under overvejelse. I september 2015 fortalte Dong, at koncernen arbejdede med en børsnotering, som ventedes at ske inden 18 måneder.

I 2014 og 2015 var Dong plaget af enorme nedskrivninger på værdien af sin olie- og gasforretning, gaskontrakter og elkraftværker. Samlet blev der i de to år nedskrevet værdier for 25,3 milliarder kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress