Af Ritzau - 18/11-16 14:01

Tre løslades i sag om bandedrab på FrederiksbergTre løslades i sag om bandedrab på Frederiksberg

Politiet har løsladt tre personer i sag om skuddrab på Frederiksberg. Tre andre er fortsat fængslet.

Efter flere måneders varetægtsfængsling er tre mænd blevet løsladt i en sag om et banderelateret drab på Frederiksberg.

Det oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer, Københavns Politi, fredag til TV2.

Drabet fandt sted 16. juni om aftenen. Her blev en 23-årig mand ramt af et skud i hovedet, da det kom til skudveksling mellem to grupper på Peter Bangs Vej.

Ud på natten døde den 23-årige af sine kvæstelser. Den dræbte var medlem af gruppen Black Jackets.

- Vi kan bekræfte, at der i relation til den sag er sket løsladelse af tre personer, alle tre med tilknytning til den bandegruppering, der hedder Gremium, siger Torben Svarrer til TV2.

På trods af løsladelserne er de tre fortsat sigtet i sagen.

Samtidig sidder tre andre mænd fortsat fængslet i sagen - herunder én in absentia, da han ifølge TV2 befinder sig i Pakistan og er efterlyst internationalt.

To af dem knytter politiet til Black Jackets, den tredje til Gremium.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress