Af Ritzau - 22/11-16 19:48

Pavlovic får Verbic som angrebsmakker mod PortoPavlovic får Verbic som angrebsmakker mod Porto

Ståle Solbakken har valgt en frontduo bestående af Andrija Pavlović og Benjamin Verbic mod FC Porto.

FC København stiller med Andrija Pavlović og Benjamin Verbic i angrebet, når holdet tirsdag aften skal forsøge at slå FC Porto i Champions League.

Den uvante frontduo har fået chancen på grund af skader hos Andreas Cornelius og Federico Santander.

FCK-manager Ståle Solbakken indikerede allerede mandag, at 23-årige Pavlović ville få den ene startplads mod Porto, da han er københavnernes eneste rendyrkede angriber.

Benjamin Verbic huserer normalt på kanten, men sloveneren er ikke helt uvant med rollen som hængende angriber.

På den centrale midtbane stiller Solbakken med Thomas Delaney og William Kvist. Delaney skal i højere grad end normalt fylde op i portugisernes felt, når københavnerne angriber.

På kanterne stiller FCK med Rasmus Falk og Youssef Toutouh.

Forsvaret er det velkendte med Mathias "Zanka" Jørgensen og Erik Johansson centralt. Peter Ankersen og Ludwig Augustinsson er på siderne.

Leicester topper gruppe G med ti point foran Porto med syv og FCK med fem point. Club Brugge er uden point.

FCK skal helst slå Porto for at holde liv i håbet om avancement til forårets ottendedelsfinaler. Et 0-0-resultat kan dog vise sig at være nok, da FCK spillede 1-1 i Portugal og dermed er bedre indbyrdes.

De to bedste hold fra gruppen får adgang til ottendedelsfinalerne, mens nummer tre fortsætter i Europa League.

Gruppespillet afsluttes om to uger, når FCK gæster Brugge, mens Porto tager imod Leicester.

FC Københavns startopstilling (4-4-2) mod FC Porto ser ud som følger:

Robin Olsen - Peter Ankersen, Mathias "Zanka" Jørgensen, Erik Johansson, Ludwig Augustinsson - Rasmus Falk, William Kvist, Thomas Delaney, Youssef Toutouh - Benjamin Verbic, Andrija Pavlović

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress