Af Ritzau - 25/10-16 20:26

Dødsraten på Middelhavet er tredoblet i forhold til 2015Dødsraten på Middelhavet er tredoblet i forhold til 2015

Middelhavet kræver markant flere dødsofre i år målt i procent. Snart er årets dødstal på niveau med hele 2015.

Mindst 3740 mennesker er omkommet eller meldt forsvundet i Middelhavets bølger i år.

Dermed rammer dødstallet snart antallet af ofre for hele sidste år. I 2015 mistede 3771 mennesker livet på den farefulde rejse. Frygten er, at havet vil kræve endnu flere liv, når vinteren for alvor sætter ind.

Det viser tal fra flere organisationer.

Noget af det mest opsigtsvækkende er, at tallet matcher sidste år, selv om antallet af migranter og flygtninge, der tager turen, er faldet. Det påpeger William Spindler, talsmand for FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

- Det her er med længder det værste, vi nogensinde har set i Middelhavet. Du kan sige, at dødsraten er tredoblet, siger han til Reuters.

Han henviser til, at tre gange så mange mennesker dristede sig ud på den farlige rejse i 2015 i forhold til i år. I løbet af sidste år forsøgte cirka en million mennesker at nå Europas kyster. I år er tallet indtil videre 327.800.

En aftale mellem EU og Tyrkiet i marts om ruten til Grækenland har ifølge UNHCR gjort vandruten fra Libyen til Italien til hovedåren for trafikken med flygtninge og migranter.

Menneskesmuglere sender tusindvis af mennesker ud fra den libyske kyst i oppustelige både proppet til randen.

Så sent som mandag blev 2200 mennesker reddet i land i 21 forskellige hjælpeaktioner. 16 lig blev bjærget, oplyser den italienske kystvagt.

- Smugling er blevet en stor forretning. Det finder sted på nærmest industriel skala, siger Spindler og fortsætter:

- Så nu sender de (menneskesmuglerne, red.) flere både ud på samme tid, og det besværliggør redningen, fordi flere tusinde mennesker skal reddes fordelt på flere hundrede både.

Han peger samtidig på, at bådene ikke er sødygtige. Det gør rejsen endnu mere farlig.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress