22/01-16 16:31

Sund & Bælt-direktør går på pensionSund & Bælt-direktør går på pension

Leo Larsen, som blev landskendt i forbindelse med kronprinsens broskandale, træder tilbage til sommer.

Den administrerende direktør for det statsejede selskab Sund & Bælt Holding, Leo Larsen, er på vej på pension og forlader derfor selskabet med udgangen af juni.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra selskabet.

Leo Larsen har sidste arbejdsdag 30. juni, hvor han formelt også forlader datterselskaberne A/S Storebælt, A/S Øresund og A/S Femern Landanlæg.

Sund & Bælt varetager blandt andet statens ejerskab over Storebæltsbroen og har haft Leo Larsen som frontfigur siden 2004.

I den brede befolkning blev han for alvor bemærket i starten af sidste år, hvor han offentligt kritiserede, at kronprins Frederiks bil to gange havde passeret en stormlukket storebæltsbro uden selskabets tilladelse.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress